Oplæst med Trisse Gejl

29.02.24
Læs bogen, mød forfatteren.

De unævnelige fra 2023 er en roman om store og små fortielser nedarvet i to generationer. Om det vi ikke taler om, og om det der sætter varige, men usynlige mærker.

Romanen er et selvportræt af et forfatterliv med nedslag i personlige og kollektive begivenheder over 30 år, om tilfældets magt, om liv og død, kærlighed og angst.

Mød forfatter Trisse Gejl, der vil læse op fra sin roman De unævnelige den 12. marts fra 13-13.30. Trisse Gejl debuterede i 1995 med romanen Hvor mælkebøtter gror. Senere kom bl.a. Spradefuglen og Stilleben, inden hun i 2006 fik sit gennembrud med Patriarken, som blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og DR-romanprisen.

OPLÆST er arrangementer, hvor vi har håndplukket en levende lydbogs-oplevelse. Til OPLÆST har vi inviteret en række interessante forfattere til at læse op fra deres seneste udgivelse i hyggelige rammer på 2. sal midt i skønlitteraturen.

Læn dig tilbage i stolen og nyd en halv time i selskab med bogen, oplæst.

Gratis. Bare mød op. Der er adgang til 2. sal med elevator og trappe.

Materialer