Rundetaarns dåbsattest skinner igen

De to bygningstavler, der flankerer porten til Rundetaarn, er blevet fornyet og forgyldt, så man igen kan læse deres spændende indskrifter, der blandt andet rummer den eneste bevarede kilde til, hvornår tårnets grundsten blev lagt.

Af Rasmus Agertoft, Rundetaarn

Porten til Rundetaarn er Rundetaarns begyndelse i mere end én forstand. Det er her, københavnere og turister er gået ind siden 1642 for at opleve Københavns mest charmerende udsigt fra toppen af det gamle tårn og for at komme op til bøgerne på det Universitetsbibliotek, der indtil 1861 lå placeret på etagen over Trinitatis Kirke, og det er her, de i dag går ind for at opsøge udstillinger og koncerter i Bibliotekssalen. Men porten er mere end det.

På hver sider af porten, der står en lille smule skævt i forhold til tårnet, fordi den engang indgik i den mur, der adskilte Købmagergade fra kirkegården omkring Trinitatis Kirke, sidder nemlig bygningstavler, der indeholder spændende indskrifter skrevet på et højtravende renæssancelatin. Og lige der på tavlen til højre for porten kan man læse den eneste bevarede angivelse af, hvornår grundstenen til Rundetaarn blev lagt – altså med andre ord Rundetaarns dåbsattest.

I gylden samklang

I mange år har det imidlertid været så som så med læsbarheden. Årene har nemlig forvitret de gamle tavler, og det har derfor længe været et ønske at forny indskrifterne ved at hugge bygningstavlerne på ny. Det er nu sket, og i foråret 2021 er de nyhuggede tavler, der er minutiøse rekonstruktioner af de gamle, blevet sat op i nye sandstensrammer.

Hvor de gamle bygningstavler nærmest var gråt i gråt, tager de nye sig dog noget mere majestætiske ud. Det lykkedes nemlig på bunden af de gamle bogstaver at finde spor af forgyldning, og derfor er de nye indskrifter også blevet belagt med bladguld og skinner nu ud mod de forbipasserende i gylden samklang med Christian IV’s berømte rebus højere oppe på Rundetaarns facade og den forgyldte inskription på genboen Regensens kongelige bygningstavle skråt overfor.

Hele tre ting

Kunsthistorikerne har ikke været mildt stemt over for tavlerne, som er blevet kaldt det "mest uheldige" af portens dekorationer, fordi man ikke har syntes, de passede til dens andre bestanddele. Bygningstavlerne er imidlertid noget af det mest interessante ved porten til Rundetaarn, blandt andet fordi man her kan læse, hvordan tårnet indgår i det såkaldte Trinitatis-kompleks.

Så flot tager de fornyede bygningstavler sig ud på begge sider af porten til Rundetaarn, der rummer elementer fra flere danske regenter.


Navnet kommer fra Trinitatis Kirke, som Rundetaarn er bygget sammen med. Trinitatis betyder treenighed, men tretallet kan også henvise til de tre universitetsfunktioner, som byggeriet oprindelig rummede. På tavlerne omtales funktionerne som ”et helligt Tempel, en ærværdig Musernes Bolig og et mathematisk Udkigssted”, hvilket dækker over henholdsvis Trinitatis Kirke, der til at begynde med var studenternes kirke, samt Universitetsbiblioteket og observatoriet på toppen af Rundetaarn.

En bortrejst konge

Man kan dog ikke regne med alle de oplysninger, indskrifterne opregner. Den tavle, der rummer Rundetaarns dåbsattest, fortæller således, at Christian IV ”med egen Haand lagde den første Sten til denne kongelige Bygning Aar efter Christi Fødsel 1637, 7. Juli”. Christian IV kan dog dårligt selv have lagt grundstenen, for i juli 1637 opholdt han sig i byen Glückstadt i hertugdømmet Holsten.

Tavlerne er da formentlig også først kommet til en snes år efter grundstensnedlæggelsen. Tavlen til højre for porten fortæller, at Frederik III fuldendte og indviede Trinitatis-komplekset i 1656, og eftersom vi første gang møder tavlerne i historikeren Peder Hansen Resens værk "Inscriptiones Haffnienses" ("Københavnske inskriptioner") fra 1668, må de være blevet sat op enten sidst i 1650’erne eller begyndelsen af 1660’erne.

Den fulde ordlyd

Tavlernes senere skæbne står ikke helt klart. En af dem faldt ned og blev delvist ødelagt i 1807, og først i forbindelse med reformationsjubilæet i 1817 kom den op igen. Ved den lejlighed var der forslag om at holde udgifterne nede ved at forkorte inskriptionerne på begge tavlerne og lade den ødelagte tavle ”forfærdige af stærkt Træe, hvilken naar den vel overmaledes og Rammen hvori den indsættes, blev ligesom forhen af Sandsteen vel Sammenkittet, kunde paa dette Sted have en lang Varighed”, som det hedder.

Det lader dog ikke til at være blevet til noget med hverken forkortelse eller en løsning i træ, og hvis tavlerne senere er blevet fornyet igen, hvilket noget tyder på, har man også bibeholdt den fulde ordlyd. Som altså nu på ny funkler i forårssolen og er et kongeligt tårn værdig.

Bygningstavlerne på porten til Rundetaarn har i mange år stået gråt i gråt, men er i foråret 2021 blevet fornyet og forgyldt. Her opsættes den nye tavle til højre for porten, hvor Christian IV’s gyldne navn anes. Foto: Rundetaarn.
10.05.21