Sig det med træer!

Et skævt blik på det enormt stærke felt af nominerede til DRs Romanpris 2020

6 nye, stærke danske romaner i kamp om DRs Romanpris

Den lille, men prestigefyldte romanpris har været uddelt siden 1999. Fra 2006 i et tæt samarbejde mellem DR og landets biblioteker.
Den var - og er - med til at bane vejen for den overmåde fantastisk glædelige læseklubkultur, som vi har i dagens Danmark. Læseklubber over hele landet har læst, diskuteret og stemt 3 bøger i finalen, hvor en bredt sammensat jury af læsere skal argumentere sig frem til en vinder.
Og denne vinder afsløres 13. juni 2020. Men det er et stærkt felt i år. Og til sammen aner man en tendens i romangenren. Derfor vil jeg nu sige det med træer.

Er den endeløse landskabsbeskrivelse på vej tilbage i romanen?

Nok ikke - men der er blevet mere plads til naturen i romanerne. Det sker i takt med klimaforandringerne og biodiversitetskrisens omfang går op for os, ja, men måske også fordi det giver romanforfatteren nogle nye - gamle - muligheder for at få historierne til at bryde ud af den socialpsykologiske osteklokke(LÆS: At en en god roman i bund og grund er et studie i mennesker og deres indbyrdes relationer. Eller, som en biolog fik sagt til mig en dag "selvskabte plager").
Ja, måske kan romanen også føre os tilbage naturen - eller få os til at vågne op i den!
Årets nominerede nyskrevne danske romaner udgør et af de stærkeste felter længe og naturindholdet er højt! Jeg vil kort karakterisere dem, en for en, med, ja, træer.

I de store skove - "Til min søster" af Dy Plambeck

Hvad har du hørt om denne stærke roman om fødsel, vrede, smerte, vold og kærlighed? Måske, at den er godt skrevet? Måske endda at den bl.a. gør flittig brug af af billeder fra naturen(en relation beskrives fx et sted, med held, som en nationalpark). Men har du også hørt, at de store svenske skove spiller en rolle? Jo, deroppe, i Värmland, drager søstrene til med fortællerens 2-årige datter. Det er sensommer og skoven er både fortryllende, dragende, skræmmende. Her er det, at noget skal falde på plads for dem. I de store, tætomsluttende skove, mindes søstrene lysere tider; en opvækst i åbent landskab ved Kalundborg, fuld af lys, frihed, natur, men også med voldsomme episoder. Det fornemmes på detaljeringen, at forfatteren kan sin natur. Men til de, der er bange for landskabsbeskrivelser: Hun doserer på fornem vis. Og to af nordisk litteraturs store naturskildrere, J.P. Jacobsen og Selma Lagerlöf, flettes behændigt ind!

Verdens ældste træ - "Ophav" af Eva Tind.

Ja, verdens måske ældste træ er med! Og dermed måske verdens ældste levende organisme. Miriam har købt grunden, hvor det står - oppe i Sverige, i de store skove. Her vil hun, den aldrende og svimlende succesfulde billedkunstner, skabe sit sidste værk (men, åh, en datter vil hende noget...og der følger også en mystisk husholderske med til grunden). På den anden side af jorden står et helligt træ i et retreat, sådan et man risikerer at blive fuldt oplyst under. Kai, arkitekten med de koreanske rødder, har sat sig under det. Den enlige far har netop måttet se sin datter flyve hjemmefra og nu må han videre og finde ud af, hvad det er med ham og de magiske hænder. Hvis det lyder eventyrligt, Tintin'sk og øko-feministisk, så er det helt rigtigt.

Kastanjen ved fjorden - "De nærmeste" af Lotte Kirkeby

Vi er - nok - ved Limfjorden. I hvert fald et sted, hvor kastanjer ikke er så almindelige. Så den enlige kastanje står så sindbilledligt der foran huset og begynder allerede her i juli, handlingens tid, at gøre forberedelser til efteråret - ses det på bladene.
Det har stået der altid, i det mindste for fortælleren, en lidt introvert kvinde, som nu skal igennem et sorgarbejde. Begge forældre er netop døde og tilbage står hun i huset ved siden af sit barndomshjem, med sine to præpubertære døtre. Hendes egne søskende ankommer til det naturskønne sted og hver især prøver de at fremkalde de helt rette minder - som synes at springe ud af træerne, stien ned til vandet, stranden, mønstrene på fjordbunden. Det er ikke let - men heller ikke meget tungt.

Æbletræet - "Om hundrede år" af Anna Elisabeth Jessen

Ja, der er et æbletræ i slægten i Sønderjylland - indtil det ikke er der mere, en storm havde fat i det og så blev det fældet. Det har ellers givet ikke bare mange kilo, men flere ton æbler.
Engang var æblehøsten fuldstændigt indarbejdet i årshjulet og de overdådige æblekager var i sæsonen højdepunktet i episke sociale sammenkomster. Men kvinderne med opskriften og håndelaget forsvinder og høsten køres til mosteriet.
Undertitlen "slægtskrønike" er særdeles velvalgt til denne bog, hvor 100 historier beskriver 100 års gang ved en å mellem markerne et sted i Nordslesvig. Forholdet til naturen er bondens. Det er nytten, det kommer an på. Og sådan har det været for de fleste, indtil for ikke så længe siden. Men at bo først på den ene side af grænsen og så på den anden, gør dog nok alligevel disse mennesker lidt særlige. Og hvorfor går dem sådan, skævt,  i kærlighedslivet?

Fyrretræerne i Skagen og bøgene på Møns Klint - "Frank vender hjem" af Kristian Bang Foss

På sin vis laveste naturindhold blandt de nominerede - men af mange anset for favoritten! Der er dog interessante naturindslag, bl.a. en formidabelt, næsten barokt beskrevet ufrivillig overlevelsestur! Men her skal nævnes træer. Dem i Skagen og dem på Møn, som står som en slags klassemarkører. Den lave klitfyrskov i Skagen(tænk gerne bonsai) bliver brugt til en særdeles rammende erindring i velhaverfamilien, hvor en pinlig, men naturlig, seksuel tilbøjelighed blotlægges. Og på Møn står de gamle, brede bøge og danner rammen for svigermorens Camilla Plumske haveprogrammer og for dét liv, som vores hovedperson, fra underklassen, har så svært ved at glide ind i.

Egeløv på størrelse med palmeblade - "De døde fylder dagene med en smag af mønter" af Carsten Müller Nielsen

Naturen i forgrunden!! I hvert fald de første 10% af romanen (ja, jeg læste den som Ebog). Et sted nær Tjernobyl følger vi kattemoren føde og opfostre sine killinger. I det hele taget naturens gang. Men andre historier går i gang. Vi bliver taget med til oprydningsarbejdet efter atomulykken, hvordan de skulle begrave alt - "men man kan ikke begrave alt" - og vi ser for os det gigantiske, radioaktive egeløv. Langt pokker i vold ude i den vaklende kommunistiske drøm, der er ved at være slut og den gamle bedstemor, som bogstaveligt talt læser sin bogsamling op. Og indimellem altså disse passager, hvor vi ser naturen, helt for sig selv. Den endeløse naturbeskrivelse - eller er der noget nyt på vej i litteraturen!?

Træer og mennesker i Skagen, Sverige, Indien, Ukraine, Limfjorden, Sønderjylland og seks stærke danske romaner.
Og er romaner ikke en slags træer i grunden?

 

Valby Bibliotek har 3 DR-læsehold og overvejerat oprette et fjerde.
Der findes også hold på Christianshavn, Vesterbro, Bibliotekshuset på Rhodosvej og Islands Brygge - disse er dog typisk overtegnede.

Info: Bibliotekar Mads Kusk, (makusk@kk.dk)

 


 

 


 

 

 

 

forside af romanen Til min søster af Dy Plambeck
forside af romanen Til min søster af Dy Plambeck
11.06.20