Sporvogne i København – De første år

København tager sine første skridt mod storby.

Af Henrik Lynder, Sporvejshistorisk Selskab.

Den første kollektive bytrafik med hesteomnibus i fast rute, køreplan og takst kørte i Paris i 1828. 
Samtidig fik København sine første syv "drosker"; de havde fire siddepladser og holdt kun på Kongens Nytorv og Højbro Plads. En tur inden for voldene kostede hele 1½ mark.

I 1841 åbnede hyrekusk Petersen, Møntergade 128, Københavns første omnibusrute. Ruten blev efterfulgt af andre, og i 22 år klarede omnibusserne den offentlige befordring.

Fra 1850’erne blev Nørrebro, Vesterbro og Østerbro bebygget, så indbyggertallet steg fra 120.000 i 1840 til 160.000 i 1863. Afstanden mellem bydelene øgedes og dermed befordringsbehovet. Den ujævne brolægning gav omnibusserne en ubehagelig kørsel, og busserne støjede meget.

Opfindere verden over arbejdede med at placere kørslen på skinner, nedlagt i vejbanen. Den første »hestebane« blev anlagt i 1832 i New York. Den fungerede dog ikke godt.

20 år senere begyndte sporvogne at køre i USA, Frankrig og England. Disse vogne var sporvogne, bestemt til at køre på spor, eller sporomnibusser, der kunne køre på både spor og almindelig vej.

Hestetrukken sporvogn i to etager. Den øverste etage er åben
En af de førte 21 vogne, som kom fra fabrikker i England og USA. Den er fotograferet i 1865 på Frederiksberg Rådhusplads, efter at Tietgens Selskab KSS havde overtaget det engelske selskab.

De første forsøg i København

Cand.theol. Peter Larsen ansøgte i 1855 om eneretsbevilling på en sporvej. Den skulle bygges med to flade løbeskinner, hvor almindelige vognhjul kunne løbe, og en rilleskinne, hvor et styrehjul skulle løbe. Dette sad på enden af en stang på den ene af vognens aksler og kunne hæves, så det blev fri af rilleskinnen. Vognen kunne så også køre uafhængigt af sporet. Larsen fik ikke udnyttet hverken sit patent eller den koncession, han fik på sporvejen.

Efter fem forgæves forsøg ansøgte løjtnant C. F. Garde i februar 1860 om anlæg af en sporvej fra Frederiksberg Runddel ad Frederiksberg Allé–Vesterbrogade– Stormgade–Kongens Nytorv–Toldbodvejen–Østerbrogade–Strandvejen til Tårbæk. Linien skulle køres med en sporomnibus som i P. Larsens ansøgning.

To hestesporvogne drejer fra Stormgade ind i Vester Voldgade. Den nærmeste vogn kører på Korsgadelinien, og den toetages vogn kører på "Ø-linien", den oprindelige linie mellem Frederiksberg Runddel og Trianglen/Slukefter. Billedet er fra 1890’ernes sidste del.

Tietgen kommer på banen

Garde fik koncessionen. Han kunne dog ikke rejse kapital og overdrog rettighederne til civilingeniør A.F. Møller. Han afviste den vogntype, Garde havde valgt, men kunne heller ikke skaffe penge og overdrog sin koncession til et engelsk firma, som med C.F. Tietgens hjælp stiftede "Copenhagen Railway Company Ltd.". Anlægsarbejdet begyndte straks, og 22. oktober 1863 åbnede driften fra Frederiksberg Runddel til Vesterport. Strækningen til Skt. Annæ Plads blev taget i brug 1. juledag.

Valbylinien kørte med enetages vogne; men der skulle to heste til at trække vognen op over Valby Bakke. Det var endda ikke ad nuværende Roskildevej, men turen gik ad Pile Allé–Valby Langgade. Fotoet er taget på Vesterbrogade ved Værnedamsvej.

Hestesporvogn på Korsgadelinien drejer fra Vesterbrogade ind i Vester Farimagsgade. Billedet er taget i overgangsperioden mellem hestedrift og elektrisk drift; halvt skjult bag vogn 77 kommer en af Frederiksberg Sporvejes toetages elektriske sporvogne. Fotoet er taget omkring år 1900.
 

Taksten indtil Vesterport var 4 skilling; hele turen kostede 8 skilling. I 1865 forlængedes linien, kaldet Hovedlinien eller Ø-linien, til Lille Vibenshus og i 1868 til Hellerup.

Linien blev en publikumssucces; men efter økonomiske vanskeligheder overgik det engelske selskab i 1866 til C.F. Tietgens Kjøbenhavns Sporvei-Selskab.

Flere sporvejslinier

KSS gjorde sporvejsdrift til en god forretning. I de følgende år åbnedes Sorte Hest-linien som en sidelinie til Hovedlinien over Vesterbrogade, Korsgadelinien Kongens Nytorv–Tivoli–Korsgade, Christianshavnslinien Højbro–Augustagade, Istedgadelinien Højbro–Enghave Plads og – som den sidste i 1894 – Valbylinien Højbro–Valby ad Vesterbrogade–Valby Langgade. Det ses, at KSS især betjente aksen Frederiksberg–Østerbro–Hellerup.

Herudover åbnede otte selskaber hestesporvogns- og hesteomnibuslinier frem til 1900. De omtales i næste artikel.

Kort over KSS’ net af hestesporvognslinier. Det ses, at selskabet især betjente aksen Frederiksberg–Kongens Nytorv–Østerbro–Hellerup, altså kvarterer, hvor de velstillede boede og færdedes.
 

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm

Artiklen er en del af en serie om sporveje og sporvogne i København. Artiklerne skrives af forfattere fra Sporvejshistorisk Selskab og bringes i nyhedsbrevet Bag om København.

Sporvejshistorisk Selskab udgiver tidsskriftet BYtrafik og driver Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Der kan du dykke dybere ned i historien om sporvogne og sporveje.

Christianshavnlinien er på vej over Knippelsbro, som i sidste del af 1800-tallet lå i forlængelse af Slotsholmsgade, som ses i baggrunden. Midt i billedet ses spiret på Børsen, og til højre ses tårnet på Nikolaj kirke, inden det fik spir.