Sporvogne i København – De første år
Af Henrik Lynder, Sporvejshistorisk Selskab.
Den første kollektive bytrafik med hesteomnibus i fast rute, køreplan og takst kørte i Paris i 1828.
Samtidig fik København sine første syv "drosker"; de havde fire siddepladser og holdt kun på Kongens Nytorv og Højbro Plads. En tur inden for voldene kostede hele 1½ mark.
I 1841 åbnede hyrekusk Petersen, Møntergade 128, Københavns første omnibusrute. Ruten blev efterfulgt af andre, og i 22 år klarede omnibusserne den offentlige befordring.
Fra 1850’erne blev Nørrebro, Vesterbro og Østerbro bebygget, så indbyggertallet steg fra 120.000 i 1840 til 160.000 i 1863. Afstanden mellem bydelene øgedes og dermed befordringsbehovet. Den ujævne brolægning gav omnibusserne en ubehagelig kørsel, og busserne støjede meget.
Opfindere verden over arbejdede med at placere kørslen på skinner, nedlagt i vejbanen. Den første »hestebane« blev anlagt i 1832 i New York. Den fungerede dog ikke godt.
20 år senere begyndte sporvogne at køre i USA, Frankrig og England. Disse vogne var sporvogne, bestemt til at køre på spor, eller sporomnibusser, der kunne køre på både spor og almindelig vej.
De første forsøg i København
Cand.theol. Peter Larsen ansøgte i 1855 om eneretsbevilling på en sporvej. Den skulle bygges med to flade løbeskinner, hvor almindelige vognhjul kunne løbe, og en rilleskinne, hvor et styrehjul skulle løbe. Dette sad på enden af en stang på den ene af vognens aksler og kunne hæves, så det blev fri af rilleskinnen. Vognen kunne så også køre uafhængigt af sporet. Larsen fik ikke udnyttet hverken sit patent eller den koncession, han fik på sporvejen.
Efter fem forgæves forsøg ansøgte løjtnant C. F. Garde i februar 1860 om anlæg af en sporvej fra Frederiksberg Runddel ad Frederiksberg Allé–Vesterbrogade– Stormgade–Kongens Nytorv–Toldbodvejen–Østerbrogade–Strandvejen til Tårbæk. Linien skulle køres med en sporomnibus som i P. Larsens ansøgning.
Tietgen kommer på banen
Garde fik koncessionen. Han kunne dog ikke rejse kapital og overdrog rettighederne til civilingeniør A.F. Møller. Han afviste den vogntype, Garde havde valgt, men kunne heller ikke skaffe penge og overdrog sin koncession til et engelsk firma, som med C.F. Tietgens hjælp stiftede "Copenhagen Railway Company Ltd.". Anlægsarbejdet begyndte straks, og 22. oktober 1863 åbnede driften fra Frederiksberg Runddel til Vesterport. Strækningen til Skt. Annæ Plads blev taget i brug 1. juledag.
Taksten indtil Vesterport var 4 skilling; hele turen kostede 8 skilling. I 1865 forlængedes linien, kaldet Hovedlinien eller Ø-linien, til Lille Vibenshus og i 1868 til Hellerup.
Linien blev en publikumssucces; men efter økonomiske vanskeligheder overgik det engelske selskab i 1866 til C.F. Tietgens Kjøbenhavns Sporvei-Selskab.
Flere sporvejslinier
KSS gjorde sporvejsdrift til en god forretning. I de følgende år åbnedes Sorte Hest-linien som en sidelinie til Hovedlinien over Vesterbrogade, Korsgadelinien Kongens Nytorv–Tivoli–Korsgade, Christianshavnslinien Højbro–Augustagade, Istedgadelinien Højbro–Enghave Plads og – som den sidste i 1894 – Valbylinien Højbro–Valby ad Vesterbrogade–Valby Langgade. Det ses, at KSS især betjente aksen Frederiksberg–Østerbro–Hellerup.
Herudover åbnede otte selskaber hestesporvogns- og hesteomnibuslinier frem til 1900. De omtales i næste artikel.
Artiklen er en del af en serie om sporveje og sporvogne i København. Artiklerne skrives af forfattere fra Sporvejshistorisk Selskab og bringes i nyhedsbrevet Bag om København.
Sporvejshistorisk Selskab udgiver tidsskriftet BYtrafik og driver Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Der kan du dykke dybere ned i historien om sporvogne og sporveje.
