Ved Frihedsmuseet er der fundet en stenalderboplads, der har ligget tæt ved den tidligere kystlinje. Bag kysten har der været tæt skov med vildsvin og kronhjorte.

Stenalderkost: Mere fisk end kød

15.08.18
Nyt fra Københavns Museum: Museet har udgravet en stenalderboplads ved Frihedsmuseet på Esplanaden. Her er der blevet spist fisk i store mængde. Vildsvin og hjortekød har nok mere været et supplement til den daglige fisk, mener to arkæologer efter udgravningerne.

Tekst: Peter Schøning, Historie & Kunst. Fotos: Københavns Museum.

Normalt tænker vi på kød, når vi i dag taler om stenalderkost. Men nogle forskere mener, at vi skal kalde ”jægerstenalderfolkene” for ”fiskestenalderfolkene”. Hvad peger jeres udgravning ved Esplanaden på?

- Vi har fundet virkelig store mængde af fiskerester, så det må have været en stor del af kosten og bopladsen har også ligget lige ved kysten. Vildsvin og hjorte har også indgået i kosten, men det har nok mere været lejlighedsvis, så her er stenalderkost mere fisk end kød, siger arkæolog Klaus Sidenius Hvid.

Er der omvendt noget i fundene, der passer med nutidens forestillinger om stenalderkost?

- Ja, i al fald én ting. De store dynger med hasselnødder passer bedre ind i det gængse billede.

Har I også fundet klassiske køkkenmøddinger med metertykke lag af skaldyr?

- Desværre, men de hører nok mere til i en yngre tid i stenalderen, der kaldes Ertebøllekulturen. Det kan dog også have noget at gøre med bevaringsforholdene.

På bedste guldgravervis vasker og gennemgår arkæologer jordmaterialer for at finde spor efter stenalderfolkene.

Er der mere potentiale i fundet ved Frihedsmuseet?

- Ja; det organiske materiale er meget intakt og det giver mulighed for at vælge mere materiale ud til datering. Herudover mangler vi at gennemgå store mængder jord fra fundet, og her kan der også dukke fund op, siger Rikke Simonsen, arkæolog og museumsinspektør ved Københavns Museum.  

Kan vi være sikre på, at det er en boplads I har fundet og ikke blot opfyld, der hører til andre steder? 

- Helt sikkert, fordi fundene er både omfattende og ligger i samme lag - f.eks. mængder af huggespåner efter træ. Vi er ikke i tvivl om, at fundene hører sammen, men det er rigtigt, at vi også har gravet os gennem store mængder affald og opfyld fra byen, som fyldte en senere voldgrav op.  

En almindelig antagelse er, at der er i jægerstenalderen har været en række bosættelser langs Øresundskysten, som har været konstante over lang tid. Kan der have været ”Københavnerbopladser” på linje med Vedbæk og Amager?

- Det er meget sandsynligt. I forbindelse med udgravningen til Frihavnen i 1890’erne dukkede der større fund op og der er eksempelvis fundet bopladser ved Amager Strandpark, ved Nytorv, i Kattesundet og Fredericiagade. Generelt er det svært at afdække en stenalderboplads i en storby. Og i København har det arkæologiske fokus nok især været på middelalderen, siger Rikke Simonsen.

Stenalderpladsen ved Frihedsmuseet

Fakta: Københavns Museums arkæologiske undersøgelser har fundet sted i 3-4 meters dybde i Churchillparken i forbindelse med udgravning af fundamentet til Frihedsmuseet.

Museet genopføres helt fra grunden efter branden i 2013. Der er fundet store mængder organisk materiale: bl.a. fiskerester, knogler efter kronhjort, vildsvin og hunde, men også enkelte menneskeknogler.  Københavns Museum daterer bopladsen til ca. 6000 f.Kr. eller Kongemosetiden. Det sker på baggrund af dateringen af piletræ og formen på fundne pilespidser.

Bopladsen har ligget ved kysten, men er blevet oversvømmet efter havstigninger, og det er typisk for mange af stenalderens bopladser. Store kendte nordøstsjællandske stenalderbopladser har ligget ved Amager og ved nu forsvundne fjorde ved Villingebæk, Nivå, Vedbæk og Klampenborg.

Pilespidser fra udgravningen ved Esplanaden. Spidserne blev i løbet af stenalderen finere i tilpasningen.

Københavns Museum

Spørg biblioteket