Thomas Korsgaard er nomineret til DR Romanprisen 2022

03.09.21
Den rørende afslutning på Korsgaards trilogi er nu udvalgt til læsning og diskussion i romanklubber over hele landet

I "Man skulle nok have været der", som er tredje bind af Korsgaards forrygende trilogi, griner og græder vi med Tue, som nu er 17 år og forsøger at finde fodfæste i København. Ved at blande det realistiske og det groteske kredser bogen på en elegant måde om, hvordan Tue må hutle sig igennem tilværelsen og spinder et net af hvide løgne. Et genkommende tema i bogen er eksistentiel hjemløshed, og den rummer tydelige linjer til "Sult" af Knut Hamsun. I bogens symbolske åbningsscene bliver Tue smidt på porten af sin udlejer og sætter sine få ejendele til storskrald. Da han efter en tid som boligløs avissælger med forfatterdrømme får lov at flytte ind hos en kollega, som bor med sin mor i en herskabslejlighed fuld af kunst og design, bliver det tydeligt, at han ikke har lært de kulturelle koder for at begå sig i den højere middelklasse. 

Hjemløshed og dårlige sociale vilkår

Thomas Korsgaards sprog er let og flydende, og beskriver, hvad Tue siger og gør uden at dykke ned i følelserne. Bogens sørgmodige og tragikomiske tone skrives ofte frem gennem de eminente replikker og monologer, som er svære at ryste af sig: ”Jeg kan føle mig hjemme alle steder. Det er ikke en evne. Det er en sorg.” Romanen "Man skulle nok have været der" er en nådesløs bog, som rummer masser af tale om for landets læseklubdeltagere, når de skal mødes og diskutere romanen. Ud over at kredse om at føle sig hjemløs i verden og i sin egen familie, er det en politisk bog, som stiller skarpt på dårlige sociale vilkår. Derudover er den et godt afsæt for en dialog om det autobiografiske, da Korsgaards bidrag er en af de mest interessante danske bud på leg med autofiktionen. Ud over triologien har 26- årige Korsgaard skrevet novellesamlingen ’Tyverier`’ og en børnebog.

Tre vidt forskellige romaner nomineret 

For et par måneder siden blev Slugt af Christina Englund og Rosarium af Charlotte Weitze nomineret til Romanprisen. Mens ’Man skulle nok have været der’ er vellykket socialrealisme fra nutidens København foregår 'Slugt' i New York i starten af 1980’erne, mens ’Rosarium’ bringer os fra 1900-tallets Polen over Danmark til nutidens USA.

’Man skulle nok have været der'  viser de store sociale og økonomiske forskelle i dagens Danmark, mens kunstnerromanen 'Slugt'  tegner et portræt af den amerikanske kunstfotograf Francesca Woodman, og slægtsromanen 'Rosarium' belyser, hvor tæt mennesket og naturen er forbundet .’Slugt’ giver os et nyt blik på kunstens altopslugende rolle og sætter Woodmans tidlige selvmord i et større perspektiv, mens ’Rosarium’ giver os en dybere forståelse for, hvordan mennesker og natur indgår i en organisk sammenhæng.

Romanklubberne peger på vinderen

Vi har nu tre gode bud på DR Romanprisen 2022 og inden december nomineres de sidste tre romaner til prisen. Der er allerede en række sprængfarlige temaer at tale om i Romanlæseklubberne, som mødes om romanerne henover vinterhalvåret. Efter klubberne har diskuteret alle de seks nominerede romaner, bliver det ikke længere en jury, der peger på vinderen ud fra et finalefelt. Fremover er det nemlig alene stemmerne fra Romanklubberne, der afgør, hvem der vinder prisen. 

I 2021 fik Anne Lise Marstrand-Jørgensen Romanprisen for sin historiske roman Margrete 1.

Artiklen her er oprindeligt skrevet af Lise Vandborg, Chefredaktør på Litteratursiden

Materialer