Røgelse og rosenvand i Oman

20.11.17
Fotoudstilling i december måned, 2017.

I Sultanatet Oman på det Grønne Bjerg, Al Jabel al Akhda, dyrkes der i to kilometers højde det bedste og dyreste rosenvand i hele Mellemøsten. De hårdføre planter gror spredt mellem bjergenes klipper i en tæt lysegrøn vegetation. I generationer har de samme slægter, der strækker sig i 10-20 led tilbage, dyrket roserne og destilleret dem til rosenvand.



Selve plukningen foregår mellem kl. 5 og 8 om morgenen, når roserne er tunge af dug og inden olien, dermed tiden skal blive til Rosernes Sved, når at fordampe i heden. Hver enkelt blomst vælges omhyggeligt, for en lukket rosenknop må ikke åbnes med vold; derfor bæres roserne hurtigt til de kølige huse. Det er vigtigt, at de bevarer fugten, så olien ikke fordamper.

Dhofarregionen ligger i Sydoman og er et område der er afhængigt af fiskeri, landbrug, håndværk og røgelse.

Regionen fejrer hvert år den såkaldte Monsun ved den festival, hvor det regner fra midten af juni til slutningen af august, hovedsagligt om natten. Området bliver i den tid en turistattraktion, hvor ørkenen blomstrer for ens øjne og alt bliver til liv og hvor temperaturen kommer ned på 22 grader, hvor resten af Oman ligger på 45 grader.

Den gummiharpiks, der høstes fra et træ med det botaniske navn Boswellia Sacra, har siden forhistorisk tid været benyttet til rituelle, religiøse og lægelige formål. Dette træ hører dog kun naturligt hjemme i ét sted i verden, nemlig i Dohfar, Omans sydlige region.

Herfra er gennem årtusinder foregået en eksport til alle egne af den kendte verden af dette produkt, der til tider bogstavelig talt har været sin vægt værd i guld.

 

for at skrive en kommentar.
Spørg biblioteket