Dette er forfatterens børnebogsdebut. En lille lun historie for de ca. 5-8-årige om Anton på snart 7 år, der tænker en del over livet, døden, Gud og den slags. Som titlen siger, er bogen mest om Anton, men den er også om familien, den senile farmor, hunden, venner og naboer. Alle dem Anton fortæller om eller får snakket med. Det er ganske hverdagsagtige episoder, vi hører om. Og så alle de tanker og spørgsmål den lille kvikke dreng tumler med. Han får stillet de samme spørgsmål til forskellige mennesker og får derfor forskellige svar. Og det er jo ret interessant. Det hele er præsenteret i 40 ganske korte kapitler. Stilen er munter, og indeholder både det filosofiske og det pjattede. Efter min smag i et passende forhold, så det aldrig bliver for tænksomt eller for pjattet. Teksten er fin at læse højt, og de s/h stregtegninger er rigtigt søde og passer godt til historien. Forsiden er fin. Det er ikke en kioskbasker, og der er ingen tjubang i bogen. Det er en bog som en voksen vælger, og læser højt, for det barn, der kan lide at filosofere med på Antons tanker og snakke om stort og småt og liv og død. Og så er der lagt op til en hyggelig stund