Hovedpersonen i denne brevroman er en kvinde, der skriver til Osama Bin Laden. Hun fortæller ham i fire breve om hvordan hendes liv har formet sig i det sidste år. I starten er hun er en (normal) London-middelklassekvinde, gift med en politimand og mor til en dreng på fire. Under det, der senere bliver kendt som 1. maj-massakren, udløser 11 selvmordsaktivister deres bomber under en fodboldkamp mellem Arsenal og Chelsea, hvorved godt 1000 tilskuere mister livet. Blandt ofrene er manden og sønnen. London lammes, der indføres udgangsforbud, der opsendes spærreballoner, broer bliver stående åbne osv. Samfundet er på vej mod opløsning. I takt med dette går hun selv i psykisk opløsning i raseri og sorg over tabet. Helt galt går det, da hun opdager, at politiet kendte til terrorplanerne, men undlod at gøre noget for at beskytte kilden. Hun udvikler selv terroristiske tilbøjeligheder, men ender med at sige, at hun er udmattet af had, og ikke orker vrede mere. I virkeligheden vil hun bare have, at Osama kommer til London og bor sammen med hende. 01-09-11 ændrede verdens gang, eller skabte i hvert fald en ny referenceramme, også for skønlitteraturen. En uhyggelig beskrivelse af, hvad der kan ske, når et samfund går i selvsving. De sidste ugers uro om profettegningerne gør desværre bogen meget aktuel