Det er et sagligt, stilfærdigt og velunderbygget oprør mod de fremherskende strategier til at tackle de børn, der ikke lige passer ind og med rette udfordrer institutioner og forældre. Den er fortalt på en meget personlig måde, hvor forfatterens egen ydmyghed træder frem, og den virker overbevisende og tankevækkende, da den på ingen måde påberåber sig at have de rette svar, men stiller spørgsmålet, om vi ved fælles hjælp kunne finde andre veje til at hjælpe barnet