Den store undren skaber fremdrift i digtene, men samtidig er den udforskende skrift fuld af (religionsvidenskabeligt) vid og overblik. Når Leth er bedst, formår han at danne forbindelser, der både overrumpler og foruroliger, som fx her hvor naturbeskrivelser af Vejlefjord mixes med avislæsning om døden i Syrien: "nede ved fjorden løb vinden som usynlige børn (...) I Syrien havde de lagt ungerne ud på rækker."