En alvorlig og sørgmodig ungdomsbog om en ung, ulykkelig pige, Callie. Hun befinder sig på en form for psykiatrisk hospital sammen med en lille flok piger med spiseforstyrrelser og lignende problemer. Som forsiden tydeligt viser, er Callie krøbet ind i sig selv og blevet tavs. Kun ved rent fysisk at skade sig selv, formår hun at give sine følelser udtryk. Arrene fortæller deres egen historie om en pige, der er angst for at blive forladt, om selvhad, skyldfølelse og om undertrykte aggressioner. Historiens styrke er jeg-personens samtaler med bogens du - en forstående psykolog. Meget langsomt åbner Callie sig for psykologen og fortæller om sin familie, især om lillebroren Sam, der lider af en alvorlig astma. På den måde tager hun ansvar for sin egen helbredelse. Ganske vist afspejler bogen nogle groteske amerikanske forhold i et behandlingssystem, hvor plejerne nærmest ligner vagter, men den tegner samtidig et universelt billede af nutidens usikre og sårbare unge. Der er håb for denne unge pige. Bogen formår at formidle dette håb til unge læsere i lignende situationer. Til selvlæsning og projektarbejde fra 13 år