En bog om forholdet mellem medier og mennesker i det moderne samfund må i sagens natur være i stadig bevægelse. Det har forfatteren taget konsekvensen af ved at udsende en 2. udgave af bogen allerede 2 år efter den første. Bogen er beriget med 3 kapitler. Essayet "Det litterære selskab" om den trykte bogs ændrede rolle i den digitale tidsalder bør være pligtlæsning for alle bibliotekarer og forlagsfolk, mens afsnittet "Min egen krønike" viser, hvordan medier bruges som et middel for det moderne menneske til at markedsføre sig selv og indskrive sig i den store samfundshistorie. Behovet for selvskabelse og mening giver sig udslag i strømmen af biografier fra mennesker, der blot er i begyndelsen af det voksne liv, mens webloggen indikerer bloggerens sociale status efter devisen "sig mig, hvem du linker til, og jeg skal sige dig, hvem du er". Det er et middel til selvfremstilling, men skaber samtidig fællesskaber. Disse fællesskaber på tværs af store afstande er med til at skabe "de svage bånds fællesskaber", som ikke udelukkende er negative og overfladiske, men som kan være en sund modvægt til de stærke sociale bånds ofte selvbekræftende mekanismer. Bogen er en beskrivelse af en samfundsudvikling, der stort set er uden for offentlig regulering, men som er kraftig medvirkende til adfærd, holdningsskifte og samværsformer. Den nye udgave kan fungere side om side med 1. udgaven