Bogen fokuserer på den psykisk syges samspil med det omgivende samfund. Af den årsag er vægten ikke lagt på den enkelte patient og den konkrete lidelse. Bogen er en antologi med 15 artikler af forskellige forfattere, heriblandt de to udgivere, som karakteristisk nok er uddannet etnologer. Herudover er forfatterne historikere, samt folk der har arbejdet i institutioner for psykisk syge og udviklingshæmmede. Interessant nok ingen læger eller psykiatere. Bogen er i 3 afsnit: Første afsnit handler om samfundets opfattelse af afvigere i perioden 1830-1980, hvilket netop var de store hospitalers og anstalters periode, hvor man mente at kunne helbrede (resocialisere) patienterne. Man skiftede fra regulær indespærring, som man havde i enevælden. I næste afsnit berettes de store anstalters historie, hvor det med al ønskelig tydelighed fremgår, at med nedlæggelsen af store sengeafsnit og distriktpsykiatrien er vilkårene for de alvorligt psykisk syge blevet meget ringere. I sidste afsnit tages udgangspunkt i patienthistorier. Især i første afsnit af bogen er der megen videnskabelig fagjargon med særlig interesse for fagfolk, men de to sidste afsnit har en bredere almen interesse (og er skrevet i et letforståeligt sprog). Efter hver artikel er der noter og litteraturliste (mest dansk, engelsk). Indhold, præsentation, billedkilder (mest s/h fotos), om forfatterne