Tidens fremmeste negerforfatter James Baldwin's debutbog fra 1953 er ikke noget kampskrift, men en selvbiografisk roman fra Harlem om en lille menighed af den for negrene så særegne religiøse vækkelsesbevægelse. Baldwin blev selv som en af hovedpersonerne John religiøst vakt som 14-årig og prædikede under ekstatisk begejstring. De andre hovedpersoner er hans far, prædikanten Gabriel, der efter et dramatisk ungdomsliv i synd og gudsbespottelse efter sin vækkelse flytter til Harlem som prædikant, stadig kæmpende mod livets fristelser, især kødets synd - hans faster, der flygter fra nedværdigende forhold i syden til N.Y., men også her må lide ydmygelser fra såvel hvide som sorte - og hans mor, en falden kvinde, ugift mor, som Gabriel føler det som et kald fra Gud at gifte sig med. Baldwin skildrer de stærkt og naivt religiøse negres kompromisløse tro på Jesus og deres menneskelige sejre og nederlag i forholdet til Gud med en varme, forståelse og humor, der gør bogen menneskeligtmeget smuk. Uhyre velskreven og let at læse kan den anbefales til alle biblioteker