- Billedbog
Det yderste sted
(2002)
Billedbog. Maleren, Innocenti selv, har mistet fantasien. Hans søgen efter den fører ham til et ensomt beliggende sommerpensionat beboet af personer fra verdenslitteraturen, der alle leder efter noget, de har mistet
Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Billedbog
Format
illustreret i farver
Sprog
dansk
Genre
eventyrlige fortællinger
Emneord
Bidragsydere
Originaltitel
The last resort
ISBN
8778780810
Omfang
48 sider
Forlag
Agertoft
Målgruppe
børnematerialer
Alder
Fra 5 år
Anmeldelser
Børn & bøger, Årg. 55, nr. 6 (2002)
Politiken, 2002-08-17
Politiken, 2002-08-17Lektørudtalelse
Maleren og illustratoren Roberto Innocenti har skabt en på enhver måde eventyrlig fortælling Det er ikke en bog man bliver færdig med på en gang, for den rummer mange lag. Den kan læses af alle fra fem år og opefter, men vil blive oplevet forskelligt, med citater fra Wordsworth og Emily Dickinson og aktører fra verdenslitteraturen er den ikke let at gå til. Maleren - Innocenti selv - har mistet fantasien og kan ikke arbejde. I sin lille røde, minutiøst gengivne Renault 4 begiver han sig af sted for at genfinde den. Vejen fører til et ensomt beliggende sommerpensionat. Her krydser kendte skikkelser fra litteraturen hans og hinandens veje, og via forståelsen for deres søgen finder han det, han selv havde mistet. Det er bogen et flot bevis på. Maleren har udtænkt handlingen, men J. Patrick Lewis har sat ord på den. Illustrationerne derimod er helt Innocentis egne, som de kendes fra Rose Blanche og fra de klassiske værker han har illustreret. Pertentligt udførte tegninger, hvor både naturskildringer og interiører er rige på detaljer og rummer såvel idyl som dramatik. Nogle dækker et dobbeltopslag, mens andre fortæller i næsten tegneserieagtige forløb. Bag i bogen forklares de mange litterære figurer, der spænder fra Den lille havfrue til Maigret
Lektørudtalelse
En kunstner har mistet sin fantasi og drager ud i verden for at genfinde "sit indre blik". Langt fra alfarvej finder han et besynderligt hotel, besjælet med gæster fra litterære hovedværker: Huck Finn, Long John Silver, Den lille havfrue, Maigret og mange flere. Alle leder efter noget og ved at aflure disse manifestationer af en forfatters fantasi genfinder tegneren, Innocentis alter ego, sig selv, sin fantasi, "..sin evne til at gøre det, som sindet kun kan forestille sig, til virkelighed." Ud af enkle virkemidler, en simpel historie, poesi og sublim tegnekunst skaber Innocenti stor kunst. I Rose Blanche, på dansk i 1986, om menneskers lidelse og i Det yderste sted om fantasiens centrale betydning for menneskets virkelighed. Medmenneskelighed og inspiration som forudsætninger for et værdigt og meningsfuldt liv. Bogen bryder alle rammer om målgrupper og på trods af status som billedbog henvender den sig nok især til de lidt ældre skoleelever, unge og voksne. Det litterære islæt og den sublime tegnekunst, der forener det reelle og det surreelle gør bogen til et oplagt medium i billedkunst og dansk i folkeskolen og på videregående studier. Et mesterværk