"Født i Iran, opvokset i Sverige. Det er nok for mig". Det er Bahars svar, da en journalist forsøger at få hende til at formulere sin identitet, som journalisten meget gerne vil kalde en dobbelt kulturel identitet. Som antydet i titlen er en af denne fremragende romans pointer, at folk så utrolig gerne vil kalde tingene og hinanden noget, putte i kasser og først da tage stilling. Bogen er skrevet af en 25-årig kvinde, født i Iran, opvokset i Sverige, og det er hendes debut som forfatter. Bogen følger den unge pige Bahar, hendes iranske familie, hendes svenske kæreste Markus og hans familie, og omgangskredsen i det hele taget. Handlingen, som jeg snarere vil kalde handlingerne, da der er forskellige spor afhængig af hvem der har ordet, er ikke det væsentlige. Det er i langt højere grad udsagnene og øjebliksbillederne, som man genkender også fra dansk her og nu virkelighed. De seje fyre, der taler et sprog, som kun de forstår. Mændene der holder diskussionsklub i pizzariaet om deres fortabte børn, som de har gjort alt for, men som bare svigter dem til gengæld. Men der er også sjældnere synsvinkler, som at Bahar på et tidspunkt insisterer på at blive muslim og gå med tørklæde mod sine forældres ønske. Det er en knaldgod roman og et tiltrængt og både alvorligt og stærkt humoristisk indlæg i debatten set fra indvandrerside med et par yderst skarpe øjne med glimt i