Lektørudtalelse

Forfatter: Anne Grete Jacobsen

Carsten Vagn-Hansen vil være kendt af mange fra radioudsendelsen "Spørg om sundhed", som redaktør af lægebrevkassen i Helse og som foredragsholder om sundhed. Han har bl.a. tidligere udgivet bogen Lev dit liv, 1993. Han har i mange år samlet på citater, og i denne bog har han udvalgt en del, som siger noget om sundhed. Begrebet sundhed forstås her ikke bare som fravær af sygdom, men der ses bredere på det. I modsætning til så mange citatbøger, hvor citataterne bare bliver gengivet, har Carsten Vagn-Hansen valgt at kommentere og udlægge nogle af dem, så hans helt egen personlige mening kommer frem. Der er dog også nogle citater, der helt taler for sig selv. Formålet med bogen er at sætte nogle tanker i gang og få læseren til at overveje sit eget liv og sine egne livsværdier. Der er citater fra mange forskellige mennesker, både af de kendte og mere ukendte og ældre som nyere citater. For eksempel citeres her nogle af de gamle grækere, filosoffer fra forskellige kulturer og nulevende personer, danske som udenlandske. Citaterne er ordnet i emner som for eks. sundheden, kroppen, sindet, følelser og børn. Det er en lille positiv bog, som kan læses af alle og som er god at få forstand af