Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bred målgruppe, både af spændingslæsere langt over tju-bang-stadiet, og af de som søger en litterær lækkerbisken udover det sædvanlige

Beskrivelse

En ung irsk mand vokser som forældreløs op på en institution. Han er senere politisk aktivist på irsk-republikansk side, og uddannet som tekniker i maritim logistik. Tiden er et ikke præcist angivet sted i det 19. århundrede. Mere eller mindre frivilligt, og med mange personlige spøgelser i rygsækken, søger han den ultimative ensomhed på en navnløs øde ø i Antarktis. Udstationeret som såkaldt "atmosfærisk officer". Men hvad han tror bliver ensom ihærdig forskning er fra første nat en kamp på liv eller død. Hver nat angriber nemlig mystiske menneskelignende havmonstre, som det eneste andet menneske på øen, den officer han skulle have afløst, betegnende kalder for "frøfjæs". Der er en sælsom gotisk gysende atmosfære over det hele, og grænserne mellem barbari og menneskelighed flyder ud på en fascinerende og tankevækkende måde. Fantastisk vellykket debut af den spanske forfatter som dygtigt iklæder, en intelligent, skræmmende, underholdende og eviggyldig fortælling om menneskelighed kontra barbari, et flot formfuldendt litterært sprog, som kan sammenlignes med selv de bedste forfattere

Sammenligning

Det er næsten synd at sammenligne med andre, men udenlandske anmeldere nævner både Conrad, Kafka og Wells: Doktor Moreaus ø

Samlet konklusion

En gotisk gysende litterær debut-perle, der som kun de bedste romaner kan læses og forstås på flere niveauer