Lektørudtalelse

Forfatter: Martin W Hansen

Kort om bogen

Quizbog med forskellige udsagn, som enten er fake eller fakta. Bogen er baseret på DR Ultras program med samme navn. Kan selvlæses fra ca. 8 år

Beskrivelse

Bogen indeholder 42 fake- eller fakta-nyheder, som præsenteres med helsides billedopslag af værterne Inge og Jonas fra DR-programmet af same navn. Bogen indledes med et forord, som opfordrer til både at bruge bogen som en sjov quiz med venner og familie, men også som en opfordring til at tage nyheder man ser på nettet med et mål af sund skepsis. Bogen er i blødt bind og syet ryg

Vurdering

Det er en meget flot og sjov bog, som især vil glæde dem, der kender værterne fra DR-programmet. De 42 udsagn er dog hurtigt læst for de fleste, og at kalde den for den "store" quizbog virker umiddelbart kun rigtigt i den henseende, at DR Ultra ikke har lavet andre end denne ene indtil nu

Andre bøger om samme emne

For dem, der kan lide bøger som Den store quiz om lille Danmark og Fantastiske fup eller fakta om rummet