Lektørudtalelse

Forfatter: Claus Bundgaard

I Kun kærlighed varer ved, 1997 skriver den amerikanske forfatter og psykoterapeut, hvordan han ved hjælp af den såkaldte regressionsterapi kan føre sine klienter tilbage til tidligere levede liv for at løse deres problemer i de nutidige tilværelser. I sin nye bog lancerer han begrebet progressionsterapi, hvor han ved hjælp af samme let hypnotiske teknik kan føre klienterne ind i fremtidige liv for at give dem et indblik i, hvilke konsekvenser deres nuværende livsførelse vil få for de efterfølgende liv. Selv om forfatteren antager og argumenterer for, at progression er et kik ind i fremtiden, er han også åben over for, at det er klientens egne drømme og fantasier, som aktiveres og derved kommer til at virke terapeutisk. Forudsætningen er naturligvis en tro på reinkarnation, samt at der er en vis plads til, at den frie vilje kan korrigere fremtiden. Undervejs er indlagt nogle meditations- og visualiseringsøvelser, men ellers fungerer bogen bedst som emancipation og underholdning for inkarnerede new age læsere