Lektørudtalelse

Forfatter: Sune Hundebøll

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogen giver tre bud på gå- og cykelture i København. Kan både bruges af turister og københavnere, der vil have en oplysende oplevelse i byen

Beskrivelse

Forfatteren er en af de etablerede turguider i København. Han har flere bogtitler bag sig, holder foredrag og guider i byens topografi og historie. I bogen beskrives 25 huse i hovedstaden, der er bygget til ét, men siden har fået en ny funktion end det den blev bygget til. Fx Nordatlantens Brygge, Silopakhus B og Trekroner Bryggeri. Teksterne er inddelt i tre turforslag, der kan omsættes til en gå- eller cykeltur. De enkelte bygninger præsenteres med deres tidligere funktion, bygherre og historie. Linjen føres op til nutiden og de tegnestuer der har forestået transformationen af husene. Til hver tur er et bykort, hvor de omtalte bygninger er indplaceret. Bogen er flot illustreret med billeder af fotograf Henrik Bjerregrav

Sammenligning

Bogen er den femte i Peter Olesens guideserie, som bl.a. indeholder Peter Olesen viser rundt i Københavns Havn og Peter Olesen viser rundt til Københavns svævende smutveje

Samlet konklusion

Peter Olesen giver kyndig vejledning til københavnske seværdigheder. Sproget er lettilgængeligt, alligevel er det lykkedes forfatteren at få presset mange fakta ind i teksten. Bogen er blandt de bedre turguider til København

Spørg biblioteket