Christine Nederlund

Bibliotekar
Afdeling:
Telefon:
+45 2156 9981

Jeg er en læsehest, og jeg holder især af historiske romaner og krimier samt biografier og noveller. Og så er jeg vild med at pushe gode bøger. Noget af det bedste er, når jeg får positive tilbagemeldinger fra glade læsere, som vil ha’ flere læsetips.

Jeg har i mange år købt først lydbøger, senere romaner og anden skønlitteratur til hele København og glæder mig nu til at købe faglitteratur fra årsskiftet 12/13. Jeg er også med til at lave den hyggelige LitteraturQuiz på Kruts Karport.

 

 

 

Seneste indlæg

  • Nyt klassisk - januar 2017

    Nyt klassiskTirsdag 24. januar 2017af Christine Nederlund

    Her i januar er der kommet en del spændende vokalmusik og udgivelser med dygtige solister, fx den canadiske pianist Angela Hewitt, den lettiske mezzosopran Elīna Garanča og den franske mezzosopran Marianne Crebassa samt den britiske Alison Balsom, der spiller trompet så englene synger. Og som hver måned er der meget meget mere på indkøbslisten.

    Læs mere
  • Ny faglittteratur - uge 2 2017

    Ny faglitteraturTirsdag 10. januar 2017af Christine Nederlund

    I Skøgernes Danmarkshistorie af Bo Jensen får vi prostitutionens historie ordnet kronologisk men også efter temaer, fx. det hygiejniske aspekt og fattigdommens årsager. Bogen igennem møder vi personlige nedskrevne beretninger fra kvinderne selv, og der inddrages viden fra dansk og international forskning på området. En velskrevet beretning om en del af dansk socialhistorie, der altid har været tabuomgærdet. Vi har også en gave til læsere af serien Tænkepauser: Anders Klostergaard Petersen har skrevet smukt og velinformerende om at give og modtage gaver i både historisk og nutidigt perspektiv. Og så er der, næsten som sædvanlig, flere bøger om incest, partnervold og stalking og et par lækre kogebøger.

    Læs mere
  • Nyt klassisk - december 2016

    Nyt klassiskTirsdag 13. december 2016af Christine Nederlund

    December starter godt med gode russiske dirigenter (Petrenko og Gergiev) der dirigerer Prokofiev og Rachmaninov. Og fortsætter fint med gode kvindestemmer: Joyce DiDonato, prisbelønnet amerikansk mezzosopran, har udgivet albummet In war & Peace, foranlediget af terrorangrebene i Paris, hvor hun forsøger at få svar på hvor man kan finde fred, når man er midt i kaos. Måske har Purcell og Händel svaret? Anne Sofie von Otter fortolker på So many things diverse kunstnere: Kate Bush, Rufus Wainwright, Björk, Elvis Costello m.fl. Og så kom David Bowies musical Lazarus, med tre helt nye numre; Englesang er hele tre cd'er med julemusik og -sange; Euch ist ein Kindlein heut geborn er Lutherske julesange og så kan vi også glæde os til The Brabant Ensemble dirigeret af Stephen Rice der fremfører Pierre de la Rues Missa Nuncqua fue pena mayor, dejlig 1500-tals muSik med dybde.

    Læs mere
  • Nyt klassisk - november 2016

    Nyt klassiskTirsdag 22. november 2016af Christine Nederlund

    "Verisme" er en gængs betegnelse for den realismebetonede operastil, der omkring år 1900 gjorde sig stærkt gældende, navnlig i Italien. Den russiske stjernesopran Anna Netrebko er i topform og har netop udgivet albummet Verismo, hvor man får 17 udvalgte numre fra perioden, alle sunget på italiensk, hvad divaen mestrer til perfektion. Og den danske sopran Susanne Elmark byder ind med en række arier, indsunget i år. Vi har også købt en del orkestermusik i denne måned, bl.a. af den argentinske komponist Alberto Ginastera (Koncert for strygeorkester, opus 33), Edvard Grieg (Wonderland, Koncert for klaver og orkester, a-mol, opus 16), amerikanske Mason Bates (The B-sides, Works for orchestra), islandske Jon Nordal (Choralis) der lige er fyldt 90 år, finske Uuno Klami (Koncert for violin og orkester, opus 32b) samt den polske violinist Piotr Plawner der spiller polske violinkoncerter. VI vil også lige nævne tre dejlige musicaludgivelser: The Bodyguard, Kinky Boots og Mathilda samt en optagelser fra 1956-66 med sangeren Fritz Wunderlich. Som sædvanlig er der meget mere i indkøbsposen, find det på hjemmesiden.

    Læs mere
  • Nyt klassisk- oktober 2016

    Nyt klassiskTirsdag 1. november 2016af Christine Nederlund

    I denne måned præsenterer vi Axel Borup-Jørgensen, dansk komponist 1924-2012, var pianist, musikpædagog og autodidakt komponist. Hans værkliste var lang og omfattede musik for orkester, kammermusik, sange med klaver og andre instrumenter. Federico Mompou, catalansk pianist og komponist 1893-1987, huskes især for sine soloklaverkompositioner. Og der er mere klaver, her med trompet: På Alison Balsoms udgivelse Légende får vi værker for trompet af både Jerome Kern, L. Bernstein og Ravel mm. Og der er selvfølgelig meget meget mere, god fornøjelse med det "nye" klassiske.

    Læs mere

Københavns Biblioteker - Krystalgade 15 - 1172 København K - Tlf: 3366 3000 - Mail: bibliotek@kff.kk.dk