Topmødet der ikke fandt sted
Generationer af skoleelever har fået fortalt historien om den danske konge og den russiske zar, der mødes på toppen af Rundetaarn og dyster på menneskesyn. Problemet er bare, at kongen slet ikke var i Rundetaarn den dag.
Af Rasmus Agertoft, Rundetaarn
I den danske kongerække er tilnavnet ”Folkekær” normalt forbeholdt Frederik VII, der få måneder efter sin tronbestigelse gav afkald på sin enevældige magt. Hvis man skal tro en historie, der blandt andet blev fortalt i Frederik VII’s regeringstid, har der imidlertid været endnu en Frederik Folkekær.
Historien, der udspiller sig på Rundetaarn, har nemlig Frederik VII’s navnebror, den enevældige Frederik IV, i den ene af de to hovedroller. I den anden ses den russiske zar, Peter den Store, der besøgte Rundetaarn flere gange i oktober 1716, første gang efter alt at dømme den 1. oktober, hvor han selv tog turen op ad tårnets Sneglegang til hest, mens hans hustru fulgte efter i hestevogn.
Der er lidt forskellige versioner af historien, der finder sted, da zaren har nået toppen af tårnet i selskab med den danske konge, men kernen er en dialog, der udstiller forskellen på de to monarker. Peter den Store praler med, at hans undersåtter er så lydige, at han kunne beordre en hvilken som helst af dem at springe ud fra Rundetaarn. Hvorefter kongen overtrumfer ham ved at sige, at han til gengæld kunne lægge sig til at sove hos en hvilken som helst af sine undersåtter – og vågne op i live.
Historien passer godt ind i tidens nationalromantiske fortælling, hvor man kunne spejle den siddende Frederik Folkekær i myten om en ikke mindre elsket forgænger som garant for national sammenhængskraft. Der er bare et enkelt problem med historien, nemlig at Frederik IV slet ikke lader til at have været i Rundetaarn den dag. I stedet ventede han på zaren på Rosenborg, hvor konge, dronning, zar og zarina spiste sammen og forlystede sig i forgyldte både, der gav genskin i fakkelskæret.
Hvornår myten om topmødet, der ikke fandt sted, er opstået, vides ikke med sikkerhed, men den bygger på tankegods, som i hvert fald kendes fra slutningen af 1700-tallet. Senere er den blevet gengivet af flere forfattere, blandt andre N.F.S. Grundtvig og ikke mindst H.C. Andersen i romanen ”At være eller ikke være” fra 1857. Andersen er dog ikke mere nationalromantiker, end at han straks anfører, at der netop er tale om en myte. For som han skriver: "Det er Sagnet, og det er for os Danske meget smukt opfundet".
Historien om mødet mellem Peter den Store og Frederik IV fortælles blandt andet i H.C. Andersens roman At være eller ikke være fra 1857.
Et møde mellem Peter den Store og Frederik IV er også udgangspunktet for Peter Fogtdals roman Zarens dværg fra 2006.
Læs om den politiske baggrund for zarens besøg i Rundetaarn i Hans Baggers tidsskriftsartikel En begivenhed der ikke fandt sted: den dansk-russiske landgang i Skåne 1716.
