Når det skal være let at læse

Dit børnebibliotek anbefaler 6 gode eventyr-bøger til læsetræningen

Til læsestarten 

For barnet der kan læse ord med to-tre bogstaver

"Mø er en fe" af Marie Duedahl. Mø drømmer drømmer om at være en fe. Serien Lydret 0 er god til allerførste læsning.

Find flere bøger i serien Lydret 0 her.

Til begynder-læseren

For barnet der lige har knækket læsekoden

"Det magiske ønskeben" af Mary Sebag-Montefiore. Prinsesse Anne får et magisk ønskeben af sin fe-gudmor i fødselsdagsgave. Anne kommer ud for mange strabadser, men hun gemmer ønskebenet til en dag, hvor hun virkelig får brug for det.

"Tin-soldaten" af Russell Punter. Moderniseret gendigtning af H.C. Andersens eventyr.

Til den øvede begynder-læser

"Kloge Tom og kæmperne" af Susanna Davidson. Tom drager ud i verden for at blive en berømt helt. Han narrer kæmperne til at tro, at han er meget stærk.

"Snedronningen" ved Lesley Sims af H. C. Andersen. Gerda og Kay er bedste venner. Da snedronningen bortfører Kay, drager Gerda ud på en farefuld rejse for at redde ham.

"Rumleskaft" af Susanna Davidson. Møllerens datter Anna skal vise at hun kan spinde guld af hø, så hun kan blive gift med kongen. En magisk dværg hjælper hende, men han vil have det dyrebareste i betaling.

Find flere bøger i serien Flachs første læsning her.