5 københavnske tunneller

31.01.18
I september 2017 dukkede en ukendt tunnel frem ved Christiansborg. Under København er der masser af tunneller – her er min Tunnel Top 5.
  • Tunnel under Christiansborg

Tunnellen ved Christiansborg er bygget ad to omgange. De første 19 meter blev etableret omkring 1600 og er samtidig med Københavns Slot. Tunnellen blev formentlig bygget for at regulere vandstanden i den daværende voldgrav omkring slottet.
Voldgraven blev også anvendt som kloak, så det er muligt at knap så velduftende vand løb gennem tunnellen.

I 1700-tallet blev Københavns Slot revet ned og det første Christiansborg blev opført på initiativ af Christian VI. Voldgraven blev sløjfet og tunnellen forlænget ind mod slottet, så hoffet kunne komme af med affald og kloakvand.
Den ældste del af tunnellen er bygget med røde munkesten. Den nyeste del med gule mursten.
Det er arkæologer fra Københavns museum der har udgravet tunnellen. Læs mere i artiklen Rentekammeret og den hemmelige tunnel på museets site.

  • Bz’ernes tunnel

En anden berømt københavnsk tunnel er bz’ernes tunnel fra Allotria. Bz-bevægelsen fyldte meget i 1980’ernes København med mange farverige aktioner, bz’atte huset og gentagne konfrontationer med politiet.
Allotria lå i Korsgade på Nørrebro og har navn efter et værtshus, der tidligere lå i huset. Huset blev besat i maj 1982.

11. januar 1983 begyndte politiet rømning af det bz’atte hus. En container med politifolk blev hejst op i 3. sals højde. Fra containeren gennembrød politiet muren og kom ind i Allotria. Der var store spændinger i luften og mange forventede en konfrontation mellem bz’erne og politiet.

Ud af vinduerne på huset hang et banner med teksten "Vi bestemmer selv hvornår vi vil slås". De ca. 1.000 politifolk der deltog i aktionen, fandt huset tomt. Bz’erne havde forladt Allotria gennem en tunnel under Korsgade.

Historien om Allotria kun du læse i Peter Øvigs bog BZ : du har ikke en chance - tag den! Huset er også omtalt i bz’ernes egen bog Knald eller fald fra 1985.

  • Under Rådhuspladsen - den underjordiske

Ældre københavnere vil huske tunnellen under Rådhuspladsen - med graffiti og en ikke så diskret duft af tis.

Op til Kulturby 96 blev Rådhuspladsen renoveret. Vesterbrogade blev lukket for trafik hvorved pladsen blev samlet til én enhed. Tunnellen, der gik under navnet Den underjordiske, blev sløjfet.
Det var også i den forbindelse af KHR arkitekternes udskældte trafikterminalbygning blev bygget. Ved denne ombygning blev der anlagt toiletter under terminalen.
Trafikterminalbygningen veg senere pladsen for at give plads til metrobyggeriet.

I Ekstra Bladet (14. marts 1994) gav Gregers Dirckinck-Holmfeld den gamle tunnel følgende skudsmål: "I 40'erne gravede man ud til den 'underjordiske'. Den ligger der endnu som et rørende og meget dansk forsøg på at løse et storbyproblem. En passage under den værste trafik, og det var da et fint initiativ.
Men prøv at sende din bedstemor ned igennem den i dag. Hun vil tro, hun er røget ind i en scene i Ole Bornedals nye gyser-film og skal bæres op med hjerteanfald.
Så er der et par toiletter og en garderobe, hvor et par flinke kommunalt ansatte kan betjene millionbyen. Hele historien er et lille provinsielt makværk, der ikke er blevet moderniseret i et halvt århundrede, og som af indlysende grunde har fået et ilde ry og kun bliver brugt af mennesker, der befinder sig i ekstrem nødtørft."

  • Fra Rådhuset til Vartov

Under Vester Voldgade findes en tunnel, der forbinder Københavns Rådhus med Vartov.

Efter at Vartov ophørte med at fungere som hospital i 1934, blev bygningen de kommende år benyttet af kommunen. Af praktiske årsager blev der derfor bygget en tunnel fra Rådhuset til Vartov.

Tunnellen eksisterer stadig under Vester Voldgade, men er blændet af.

Tunnel under Vester Voldgade

Tunnellen under Vester Voldgade set fra Rådhus-siden.

Opgang til Vester Voldgade.

Tunnel under Vester Voldgade

Tunnellen mellem Københavns Rådhus og Vartov set fra Vartov-siden.

Tunnel under Vester Voldgade
  • Tunnel fra Amalienborg til Ridehuset

I 1944 var det tydeligt for de fleste, at nazi-Tyskland ville tabe krigen. Det var blot et spørgsmål om, hvor længe nazisterne holdt ud - og hvor mange der endnu måtte dø inden de lod sig besejre.

I Danmark var modstandsbevægelsen aktiv og besættelsesmagten svarede igen med modterror. Men ellers var der forholdsvis fredeligt i landet. Men frygten for blodbad kunne ramme Danmark og de ansvarlige for kong Christian X’s sikkerhed blev nervøse.

Livgardens chef, Troels Branner og kammerherre Bardenfleth tog derfor initiativ til at bygge en tunnel fra Amalienborg til Ridehuset så de kunne få kongen sikkert væk i tilfælde af et tysk angreb mod kongehuset.

Tunnellen skulle bygges, uden at tyskerne opdagede det. Det var selvklart noget af en udfordring.

“Fem pålidelige mænd puklede med gravearbejdet, der skred planmæssigt frem. Det var ikke nogen Storebæltstunnel, men arbejdet løb ind i uforudsete besværligheder.
Vinduerne var blændet for at hindre uvedkommende i at kigge ind i Ridehuset. Kun et lille felt var gennemsigtigt af hensyn til ingeniøren, som styrede gravningen gennem opmåling med teodolitsigte. Hans sigtepunkt var en velanbragt kridtstreg på garagemuren i Chr. VIII’s palæ. Ikke de bedste omstændigheder. Særligt ikke da han måtte står på et par kasser for at nå vinduet.” står der i artiklen Muldvarpene under Amalienborg i Entreprenøren 1992, nr. 7.

Projektet lykkedes omend arbejdsholdet stødte på flydesand og grundvandet trængte ind i tunnellen under arbejdet.

Der blev aldrig brug for tunnellen, men den skulle stadig ligge under Frederiksgade - dog ubrugelig idet den er fyldt med indsivende vand.

Flere københavnske tunneller

for at skrive en kommentar.
Materialer
Reservér
  • Bog

BZ : du har ikke en chance - tag den! : et familiedrama

Af Peter Øvig Knudsen (2016)
Læs mere
Reservér
  • Bog

Knald eller fald : billeder fra 4 års BZ-kamp

Af B. Zætter (1985)
Læs mere
  • Artikel

Muldvarpene under Amalienborg

(1992)
Læs mere
Spørg biblioteket