Julen har bragt....?

30.11.23
Vise mænd, støv og appelsiner...

Julen har bragt - hvad?

Overtræk, ekstra kilo, marcipanallergi, perfekthedsstress eller julekuglekvalme (altså det er helt klart et ord!?)?
Forhåbentlig bringer julen bøger.
Vi er sikre på, at de vise mænd også bragte bøger med som gaver til det lille Jesusbarn - klart mere værdifuldt end både guld, røgelse og myrra.
Hvis december får dig til at nedsmelte som et glemt kalenderlys, så byder vi her på en samling bøger, der kan få selv Svigerfars hjemmelavede slåensnaps til at glide ned.
Så prøver vi at huske, at december også er gåture på frostklare dage, Luciaoptog med lys i mørket, sprøde vaniljekranse, krøllede kræmmerhushanke og krydderduftende GLØGG.
Bøger kan give et lille pustrum midt i al juleriet, og dem du finder her er perfekte til lige præcis det. En del af bøgerne foregår omkring jul, men ikke på den traditionelle juleromantiske måde (langt fra!), kan du spotte hvilke?

Tags