Børnebogcast nr. 12 - sommerlæsning for alle pengene!

19.06.17
Børnebogcast har et års jubilæum, og vi fejrer det med et væld af dejlige titler børnene kan læse i sommerferien.

Du kan finde Børnebogcast  via RSS eller iTunes.

Eller download direkte.  Tid: 55:23

Følg Børnebogcast på facebook 

For et år siden sad Lisa og Julie i Julies have og optog det første afsnit af Børnebogcast. Det handlede om sommerferielæsning og hvordan det både er vigtigt og hyggeligt. Efter et år med mange spændende emner og mennersker i programmet, er vi tilbage i haven og der bliver gennemgået bunkevis af ældre og nye herlige titler, som kan fornøje og underholde store som små i ferien. Du kan finde de fleste på listen herunder, undtagen de der er så nye at de ikke er i bibliotekets system endnu.

Vi omtaler også det fine tilbud fra Gratisbørnebøger.dk, hvor du kan hente 20 gode børnebøger der, som titlen mere end antyder, er helt gratis. Det er bare at klikke og læse. Og når dit barn så har læst tre titler, kan der logges på Biblo.dk med uni-Login. Her kan barnet anmelde de læste titler og være med i konkurrencer om bøger og en iPad. Tjek også de lokale folkebiblioteker og deltag i konkurrencen Sommerbogen dér, og få en bog når du har anmeldt tre.

 

Du vil gerne læse højt, men din 4 årige vil kun høre den samme bog igen og igen. Du har læst alle dem du kan huske fra din egen barndom, og hvad så nu?? Dit skolebarn skal læse 20 min. om dagen – men HVAD?? Og måske kræver det også lidt overtalelse? Og hvad er op og ned i al den forskning, hvordan finder man overhovedet ud af, hvad der virker?

Bibliotekar Julie Arndrup, der har 15 års erfaring som børnebibliotekar og ved hvad ungerne efterspørger, og Lisa Gardum Andersen, lærer, skolebibliotekar og master i børnelitteratur, der ved hvad der rører sig og kender forskel på skidt og kanel, guider dig trygt igennem de mange bøger der udgives hele tiden.

Lyt med på Børnebogcast, hvor vi snakker med forfattere, forskere og børn der læser, og altid har masser af gode anbefalinger til hvad I kan vælge at læse.

Du kan finde Børnebogcast  via RSS eller iTunes.

Eller download direkte.  Tid: 55:23

Følg Børnebogcast på facebook 

eller følg Københavns Biblioteker - LYD, hvis du vil inspireres til andre gode lytteoplevelser.

 

Jingle:
"The Show Must Be Go" Kevin MacLeod (incompetech.com)
Licensed under Creative Commons: By Attribution 3.0 License
http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/

for at skrive en kommentar.
Spørg biblioteket