
Om dette arrangement
MÅNEDENS FORFATTER marts / Duncan Wiese
Duncan Wiese er netop nu aktuel med sin anden digtsamling, "Kirsebærplukkerne", som handler om at blive far, om omsorg og arbejde, om ømhed og aggression, at passe på et barn og tjene penge. Digtene udspiller sig i en ung familie, som flytter fra en boligblok i udkanten af København til en lille landsby. Undervejs forsøger digteren at finde ud af, hvad det vil sige at være far, og hvordan man kan være det, mens man udvider og udfordrer den traditionelle far-rolle.
Dagens moderator er Victor Boy Lindholm, journalist, forfatter og dramatiker. Lindholm skriver for såvel danske som udenlandske magasiner om litteratur og kultur og har i sit forfatterskab udgivet syv bøger, senest romandebuten "En del af hjertet går ud af kroppen" (2022) og "Isbogen - hvordan isen har formet vores verden og kommer til at forandre alt" skrevet sammen med professor i klimaforandringer Sebastian H. Mernild
Om forfatteren:
Duncan Wiese er digter og underviser på Forfatterskolen i København. Han debuterede i 2019 med digtsamlingen ’Tityrus’, som blev shortlistet til BogForums Debutantpris og Munch-Christensens Debutantpris. I 2023 udkommer ’Tityrus’ på engelsk
Der er fri adgang til arrangementet og alle er velkomne.
Bedste hilsner
Ellen og Tanne / Københavns Hovedbibliotek