Mød Jakob Ingemann Parby

Udstillingen Lyden af København på Københavns Museum udsprang af forskningsprojektet, og den udfoldede lyd og lytning i 1800-tallets København. Jakob Parby er optaget af spørgsmålet hvornår er lyd støj? Og hvordan ændrer synet på lyd og støj sig over tid?

Dette interview med Jakob Ingemann Parby er et uddrag af podcast-udgaven af Bag om københavnerhistorikerne. 
I den kan du fx høre ham læse en godbid fra bogen ’Lyden af hovedstaden - støj, nerver og naboer i 1800-tallet’ og du kan høre, både hvordan københavnerne længe har forsøgt at lære hinanden at være mere stille og hvorfor fransktalende papegøjer mere irriterende end dansktalende.

Hvorfor er du en københavnerhistoriker?

Jeg har tænkt lidt på, om det var min skæbne, at jeg skulle arbejde med Københavns historie, for jeg blev født i Silkegade i centrum af København. På en måde gør det mig vel til en rigtig københavner, men vi flyttede på landet, inden jeg blev to år.

Så jeg kender følelsen af at komme til København fra provinsen og være lidt en bondeknold, der skal lære byen at kende for alvor.

Det har jeg altid syntes var meget sjovt, når det endte med, at jeg arbejder med byen. For noget af det, der virkelig er karakteristisk for København, det er, at de fleste københavnere stammer jo ikke fra København. De fleste københavner kommer jo andre steder fra og påtager sig så meget kraftigt den her københavneridentitet, og sådan har det nærmest altid været.

Et tilbagevendende emne for mig har været byens migrationshistorie, for alle byer er jo sådan set skabt gennem migration. Hvis der ikke der havde været konstant indvandring til København, men også andre byer, så ville man egentlig ikke have store byer. For det er først i løbet af 1800-tallet, at man får et højere fødselstal end dødstal. Så hvis der ikke kom nye mennesker til, så ville byerne bare svinde ind eller forsvinde, som man jo også har eksempler på igennem historien.

Hvorfor skriver du om det, du gør?

Som det er med mange ting i livet, spiller tilfældighederne ind. Jeg fik studiejob på Københavns Museum, og der er jeg stadig. det har været en fantastisk fornøjelse for mig som historiker, og jeg har nogle gange følelsen af, at jeg har arbejdet på mange forskellige museer, fordi det har forandret sig så mange gange igennem de år, jeg har været der.

Det har givet mig mulighed for at arbejde med fx litteraturens kulturhistorie, for migrationshistorien, som jeg nævnte, og med sansehistorie. 

Og netop projektet om lyden af København handler i høj grad om sansehistorie. Vi undersøgte ikke kun, hvilke lyde, der var i byen, men også hvordan de blev opfattet – og hvordan man forsøgte at begrænse eller styre lyden. Det skete fx ved, at københavnerne gennem klager i tidsskrifter som Politivennen forsøgte at lære hinanden, hvordan man skulle opføre sig, hvordan man gjorde byen til at pænere sted at bo. Der blev fx klaget over privates støj – der var en, der brokkede sig over en fransktalende papegøje og skrev, at det måske havde været bedre, hvis ejeren i det mindste lærte den dansk. Men også de gadehandlendes råb førte til mange klager, og endda et forslag om at samle dem alle sammen ved Kongens Have, så man slap for dem i gaderne.

Lige nu arbejder jeg på et projekt om byens monumenter. Jeg vil gerne se på dem med et kulturhistorisk blik. At forsøge at beskrive monumenternes hverdagsliv, så jeg vil ikke kun se på deres indvielse, men også, hvordan vi forholder vi os til de mange statuer, der er opsat i byen? Nu står de her, og er de blevet en slags møbler i byrummet, som vi måske overser, eller hvad er deres funktion nu?

Over halvdelen af de monumenter, vi har, blev opstillet mellem ca. 1870 og 1930. I store dele af verden var en statuemani, hvor der blev stillet masser af monumenter op. Allerede dengang diskuterede man om det var de rigtige monumenter, man stillede op? Hvem er det egentlig, der overhovedet skal mindes?

Hvad læser du selv af historiske bøger?

Jeg har været ret begejstret for Poul Duedahls nye bog Minutmillionærerne, der, lidt som min egen bog om byens lyd, fortæller en velkendt historie, men fortæller den på en ny måde, så emnet bliver meget mere udfoldet end tidligere. 

Og så havde jeg længe tænkt på, at jeg måske aldrig 100% har forstået alt ved de tidlige rødstrømper, men nu har jeg fået læst Pernille Ibsens ’Et åbent øjeblik’ og den synes jeg virkelig gav mig en ny forståelse, samtidig med, at den var skrevet på en meget interessant og personlig måde. Der var jeg for flere forgrunde til, at jeg tænkte,
Lige nu ser jeg rigtig meget frem til Peter Wessel og Ulrik Langens kommende bog om københavnske klager. Det er på en eller anden måde lidt beslægtet med mit eget arbejde med støjklagerne, selvom vi faktisk har talt om, at de vist ikke har fundet så mange støjklager, men de har fundet meget andet godt, så den bog glæder jeg mig virkelig til at læse.

Har du en yndlingskøbenhavner eller et særligt sted i København?

Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det nok faktisk Søren Kierkegaard. Selvom det er meget klassisk, men altså, hans beskrivelse af byen, hans dyrkelse af den, er jo noget, man vender tilbage til. 

En af de ting, jeg især godt kan lide ved ham, er, at han har det her meget ambivalente forhold til København. Han hader byen til tider og synes, den er forfærdelig indeklemt og klaustrofobisk. Andre gange skriver han fx, at det er dejligt, at København ikke er som Paris, hvor folk måles i metermål. Her er hver person noget i sig selv. 
Den dobbelthed kan jeg godt lide, og den peger jo meget godt også ind i noget, som er karakteristisk for København i det hele taget, nemlig at der næsten til alle tider har det været sådan, at man på en måde gerne vil være en rigtig stor by, men man er også lidt glad for, at man ikke alligevel 100% er det.

At blive en metropol versus en eller anden form for lokal nærhed, det er jo noget, der virkelig er gennemgående i Københavns nye historie. Måske elsker København sin identitet som den lille, store by. Debatten i de senere år; skal vi have flere højhuse, så byen bliver det mere metropolagtig, eller skal vi have færre? Den vekslen mellem ønsket om en stor eller lille by er noget, der er meget synlig hos Kierkegaard.

Bag om Københavnerhistorikerne

I serien Bag om Københavnerhistorikerne kan du møde de mennesker, der skriver om eller i København. Fælles for dem er, at de er historiefortællere: Det er dem, der undersøger og skaber de fortællinger om København, som vi bruger til at blive klogere på byen og dens lange og mangesidede historie.

Dyk ned i Københavns historier – direkte i din indbakke

Er du interesseret i Københavns historie og byens udvikling? Med nyhedsbrevet "Bag om København" får du hver måned spændende artikler om byens kvarterer og historiske begivenheder. Vi giver dig inspiration til gode bøger, spændende arrangementer og bogkonkurrencer.

Tilmeld dig i dag og få byens historie leveret direkte i din indbakke.