
- Date
- Tid
- 17:00 - 18:00
- Sted
- Blågårdens Bibliotek
- Bibliotek
- Blågårdens Bibliotek
- Adresse
-
Blågårds Plads 5
2200 København N
Danmark
Ravnen fra Nørrebro - forfatterforedrag
Blågårdens Bibliotek inviterer til et forfatterforedrag om en spændende periode i Nørrebros brogede historie.
I 1870’erne eksploderer Nørrebro i byggespekulation, fattigdom, druk og vold. Den sorte firkant opstår ud af røgen fra jernstøberiet på Blaagaards Plads, rabarbermarker forvandles til slumkvarterer, gadebander bekriger hinanden og arbejderbevægelsen nedkæmpes brutalt på Nørre Fælled.
Tom Peder Olsen har vendt sit københavner-cool blik mod fortiden i “Den Sorte Firkant” omkring Blågårds Plads. Han fortæller historien om Johannes, der kommer i fængsel som 12-årig for en brand, andre har påsat. Johannes benådes sidenhen og tager hyre på et skib og ender i Paris, hvor han kastes ind i arbejderoprøret. Da han vender hjem, samler han Nørrebros rivaliserende gadebander, og bliver kendt og frygtet som Ravnen.
Vi serverer et glas og udstiller lokalhistoriske fotografier.
Praktiske detaljer:
Tid: 06.05.2025 kl. 17-18
Sted: Blågårdens Bibliotek, Blågårds Plads 5
Arrangementet er gratis. Gratis billetter kan afhentes på Blågårdens Bibliotek i den betjente tid (mandag-torsdag 14-17, fredag 11-14, lørdag 11-14) eller reserveres på Billetto.
Eventet er arrangeret i samarbejde mellem Nørrebro lokalhistoriske forening & arkiv og Blågårdens bibliotek.