Farvergade

"Denne Gade var i gammel Tid den yderste Gade i Stadens sydvestlige Hjørne mod Kallebod Strand og hed da Søndergade", skriver O. C. Nielsen i hæftet Farvergade fra 1924.

På den grund, hvor Vartov i dag ligger, blev der i 1560 indrettet et kongeligt farveri. Farvergården gav navn til gaden, der blev til Farvergade. Navnet kendes fra 1581 som Farregadenn.

Det var på Frederik II's initiativ, at der blev anlagt en farvergård i det, der dengang hed Søndergade. Farveriet blev ikke nogen god forretning for kongen, og virksomheden blev solgt til Tycho Brahe, der i forvejen ejede nabogården. Tycho Brahe var forpligtet til at stille en del af grunden til rådighed for en farveribygning.

"Af Bykortet fra ca. 1650 ses det, hvor meget Vand der endnu bredte sig paa Stedet, hvor der i Fremtiden skulde ligge Gader og Husrækker. Det salte Vand bredte sig endnu lige op til Vartov".
(citat: "Farvergade" af O. C. Nielsen)

Papir og farver

I Farvergade finder du en af de københavnske forretninger, der har en usædvanlig lang historie: Tutein & Koch.

Tutein & Koch blev stiftet 1. marts 1909 af ingeniør P. A. Tutein og ingeniør, cand. polyt. K. V. Koch. Firmaets første adresse var Rådhuspladsen 37 (det senere Politiken Hus), men i 1912 flyttede selskabet til Farvergade 8, hvor det stadig har domicil.

Fra starten var Tutein & Koch en reproduktions- og klichéfabrik. Fokus er skiftet fra tryk og kopi til salg af tegneartikler, kunstnerartikler, modelartikler, karton, papir og kontorartikler. Som butik åbnede Tutein & Koch i Farvergade i 1950'erne.

Offentlige fruentimmere

Omkring århundredeskiftet, altså det mellem 1800-tallet og 1900-tallet, var Farvergade blevet til en festgade med et berygtet forlystelsesliv. Her var værtshuse og bordeller. I 1850 var der registreret 23 adresser med 5 eller flere offentlige fruentimmere i Farvergade. I 1905 var antallet steget til 28, og i 1905 befandt 25,6% af samtlige adresser med 5 eller flere offentlige fruentimmere sig i Farvergadekvarteret.

Grundet gadens dårlige ry fik beboerne mellem Hestemøllestræde og Rådhusstræde denne strækning lagt ind under Kompagnistræde, og der kom et forbud mod at indrette glædeshuse på dette vejstræk.

De offentlige fruentimmere var opstået som et kendt begreb, efter at loven fra 10. april 1874 fastslog, at en kvinde, der to gange blev straffet for at søge erhverv ved utugt, skulle indskrives som offentligt fruentimmer.

Loven fra 1874 blev ophævet 30. marts 1906. Dermed var det slut med den lovliggjorte prostitution.

Efter at den nye lov var indført, opstod begrebet oktoberdamer om de kvinder, der ernærede sig ved prostitution.

"Der var masser af muligheder i vort kvarter, bl.a. Farvergade, der for os børn var forbudt område; men netop derfor så spændende, og da vi blev større, tog vi jo af og til en lille afstikker der igennem, og da jeg fortalte mor, at jeg der havde set sådan nogle fine damer, der sad ved vinduerne og bankede på dem, når der gik en herre forbi, blev forbuddet endnu mere bestemt. Nå, vi blev jo større og fik efterhånden besked. I Farvergade lå også den berygtede beværtning ”Holger Danske”, hvor tidens bærme kunne sove om natten."
(citat: Emilie Andersen i: Københavns Stadsarkiv : Erindringer, 1969)

Det omtalte gæstgiveri Holger Danske blev revet ned i 1905. Heromkring skete en omfattende byfornyelse af gaden, hvorfor en del af bygningerne er opført i starten af 1900-tallet, f.eks. Farvergade 2, opført 1902, Farvergade 6, opført 1907, og Farvergade 10, opført 1900.

Vartov

På hjørnet af Vester Voldgade og overfor Regnbuepladsen ligger Vartov. Vartov ligger nogenlunde på grunden, hvor Frederik II indrettede et farveri, som han senere solgte til Tycho Brahe.

Den oprindelige farverigård kom fra 1605 til at fungere som tugthus, hvor folk dømt for lediggang blev sat til tvangsarbejde.

En pengegave fra dronning Sophie Amalie satte i 1666 Vartov (hospital for fattige og syge) i stand til at købe farvergården – der på den tid lå i udkanten af byen.

Ved indflytningen i 1666 var bygningerne i dårlig stand, og i 1725 var de blevet så brøstfældige, at de blev revet ned, og nye blev opført efter tegninger af arkitekt Johan Cornelius Krieger. Vartov blev igen udbygget i 1743-44 og senere nedrevet, tilføjet og renoveret ad flere omgange.

Vartov blev i 1930 overtaget af Københavns Kommune. I 1947 købte det grundtvigianske Kirkeligt Samfund Vartov af Københavns Kommune. N. F. S. Grundtvig var præst i Vartov kirke fra 1839 og frem til sin død i 1872, hvorfor der allerede inden Kristeligt Samfunds overtagelse af bygningen stod en statue af Grundtvig i Vartovs gård.

"Et Besøg i denne gamle Gaard er højst interessant, og naar man paany kommer ud paa Gaden, er dte som om man pludselig sprang fra Fortiden ind i Nutiden, thi medens Farvergade nu er ny og straalende, en bred moderne Gade med Asfalt og flot udstyrede Bygninger, staar Vartov uforandret, beskeden og hyggelig, som et smukt Fortidsminde"
(citat: "Farvergade" af O. C. Nielsen)

Vartov er stadig et vigtigt centrum for grundtvigianerne. Her finder du bl.a. et bibliotek, et konferencecenter og et kollegium. Der er arrangementer. Porten er åben, om du så vil deltage i aktiviteterne eller blot opleve stemningen i gården mellem de gamle bygninger, vælger du selv.

Regnbuepladsen

Den lille plads mellem Farvergade, Lavendelstræde og Vester Voldgade fik i 2014 navnet Regnbuepladsen.

Godt nok havde Teknik- og Miljøudvalget forkastet forslaget, men folkesocialisten Iben Wiene Rathje insisterede og bar navneforslaget videre til Borgerrepræsentationen. I Borgerrepræsentationen var der flertal for navnet.

"Det er et meget bredt flertal, der står bag ønsket om at hædre frisindet og kampen for lige rettigheder ved at opkalde en plads efter det internationale LGBT-symbol, regnbuen", skrev den daværende teknik- og miljøborgmester Morten Kabell i en pressemeddelelse.

På Regnbuepladsen står statuen Talerstol. Talerstol er skabt af Hein Heinsen. På skulpturen er "Fællesskab & frihed" og "Ordet" indgraveret på 54 sprog.

Dyk ned i Københavns historier – direkte i din indbakke

Er du interesseret i Københavns historie og byens udvikling? Med nyhedsbrevet "Bag om København" får du hver måned spændende artikler om byens kvarterer og historiske begivenheder. Vi giver dig inspiration til gode bøger, spændende arrangementer og bogkonkurrencer.

Tilmeld dig i dag og få byens historie leveret direkte i din indbakke.