Mød Sara Alfort
Bag om Københavnerhistorikerne: Litteraturhistorikeren og journalisten Sara Alfort elsker kort, breve, dagbøger og fotos, der sætter farver og sanser på det fortidige København. Hun kan stå og drømme på gadehjørner og ved bygninger, hvor de kvinder, hun skriver om har har arbejdet, boet, levet.
Af Mai-Britt Tollund
Hendes seneste bog 'Da træerne voksede ind i himlen' udkom i oktober 2025. I den fortsætter hun arbejdet med at udfolde historien om kvinder, der ikke ville passe ind i samfundets givne roller.
Og Sara Alfort vil have os til at ændre syn på dem: Der var lukkede døre, ja, ja, men de kunne og ville selv. Og de døre, de åbnede, var med til at skabe nye muligheder for de mennesker, der fulgte.
Hun har tidligere udgivet 'Damer der fik nok' om perioden fra 1915-1960 og i 2023 modtog hun G.E.C. Gads Hæderspris for 'Damer der var for meget', der handler om en række skandinaviske kvinder i perioden 1884-1915.
Hør Sara Alfort
Denne udgave af Bag om københavnerhistorikerne er et uddrag fra et interview med Sara Alfort, som du kan høre som podcast.
I den kan du fx høre hende læse en godbid fra en helt ny bog ’Da træerne voksede ind i himlen’ og berette, hvordan hun går på jagt i bøger og arkiver for at finde detaljer, der skaber dybde i hendes fortællinger om fortidens mennesker.
I podcasten kan du også høre mere om hendes fascination af bl.a. forfatterne Agnes Henningsen, Ulla Bjerne og Victoria Benedictsson, der alle levede og skrev i København.
Du kan også høre Sara Alforts bud på, hvordan der opstod et åbent øjeblik i historien i 1880'erne, hvor det var muligt at skabe albuerum og hvad disse åbne øjeblikke betyder, for de mennesker, der oplever eller skaber dem.
Hvorfor er du en københavnerhistoriker?
Jeg er i hvert fald blandt andet en, der kan blive fuldstændig besat af mennesker, der har levet i forrige århundrede og har gået rundt i København, og jeg kan virkelig blive sådan helt høj, når jeg finder de her menneskers breve og dagbøger. Jeg lægger en form for livspuslespil med de her mennesker, der har levet i fortiden.
Og jeg tror, at hvis vi skal kunne tage de her mennesker til os, så skal vi kunne mærke dem. Det er vigtigt, at vi kan placere dem der, hvor de var, og forestille os, hvordan det så ud der, hvor de var.
Så jeg går virkelig langt, både for at finde deres egne stemmer, finde deres egne ord, men for fx at finde ud af; okay, hun boede i Dronningens Tværgade i nummer 5. Er der nogen, der har skrevet erindringer, som har været til en fest hos hende, som på en eller anden måde beskriver noget?
Hvordan kan vi spore detaljer, der på en eller anden måde fortæller mig, hvilken vej gik hun, når hun var ude på gaden, eller hvad hun havde på? Det gør jo, at når jeg selv går rundt i København, så er jeg sådan konstant i sådan et parallelt 1880'er København.
Jeg kan ikke gå på et gadehjørne uden at tænke, at det var der, hun boede, eller nej, det var der, hun gik. Så jeg går virkelig meget op i de konkrete detaljer. Alt det, der gør, at vi kan sanse dem. Og det er jo blandt andet den by, de gik rundt i, den by, de boede i.
Så jeg elsker gamle billeder, jeg elsker gamle kort. Jeg elsker alt det, der kan fortælle mig, at hvis hun tog sporvognen, hvor gik sporvognen i 1885?
Hvorfor skriver du om det, du gør?
Jeg skriver jo om kvinder. Jeg elsker slutningen af 1800-tallet. Der sker utrolig meget på det tidspunkt. Ofte er de kvinder, jeg skriver om, jo kvinder, som ikke har lyst til at passe ned i den kasse, de får at vide, de skal passe ned i.
De kvinder, jeg har skrevet om, har været forfattere eller kunstnere, malere. Og så har der været en masse kvinder omkring dem, som også har været samme typer, men som har lavet nogle andre ting. Den type figur fascinerer mig helt vildt. Så det er dem, jeg har beskæftiget mig med indtil nu.
For en del år siden læste jeg Agnes Henningsens erindringer. Det er jo sådan altså tusind sider og otte binds livslyst, som man har lyst til at indtage intravenøst. Og jeg blev sådan totalt besat af både hende, men også hendes tid, af hendes kreds. Bøgerne foregår jo bl.a. i København, og man kan virkelig gå i hendes fodspor. Det var netop sådan noget, jeg synes var vildt fascinerende. Altså, okay, så sidder hun der på Café Bernina og så har hun frisørsalon lige ved Jorcks Passage. Jeg blev vildt fascineret, og så begyndte jeg jo ligesom at grave derfra.
Så jeg begyndte at grave derfra og fandt ud af, at der var jo faktisk ret mange af hendes kaliber. Og jo flere af de her kvinder, jeg fandt, jo mere fascineret blev jeg. Så det var ligesom sådan en detektivjagt, der startede med de der erindringer.
Hvad læser du selv af historiske bøger?
Jeg læser utrolig meget af det, jeg kan finde, som de her mennesker skrev på det her tidspunkt. Altså de forfatter, jeg skriver om. Der er mange af deres bøger, der også foregår i København eller en by, der kunne have været København.
Nogle er mere eller mindre specifikke, Erna Juhl Hansen for eksempel: Når hendes figurer går rundt i København. Det elsker jeg. Det er ofte den type historiske bøger, jeg læser, mine figurers bøger.
Jeg opfatter også faktisk Agnes Henningsens erindringer som en historisk bog. Det er fiktion, det er erindringer, men der er jo utrolig meget, man kan spore i andre kilder af det, hun nævner.
Har du en yndlingskøbenhavner eller et særligt sted i København?
Jeg har stået utrolig meget foran Café Bernina, på hjørnet af Vimmelskaftet og Badstuestræde, hvor alle mine kvinder sad. Der har jeg været virkelig meget og jeg har virkelig prøvet at finde alle de erindringer, jeg kunne af folk, der var beskrevet, hvordan der var. Så det er et sted, som jeg har været dybt fascineret af.
Her mødtes mange af de kvinder, som jeg skriver om. Og her debatteres mange af de ting, der er oppe luften på en ret spændende måde i 1880'erne. Man drømmer om et nyt samfund. Kan vi indrette os på en anden måde? Kan vi skrive lovene på en anden måde?
Og de her kvinder, de synes, det går for langsom med udviklingen. De er jo alt for utålmodige, så de er jo i konflikt med den etablerede kvindebevægelse, fordi de har slet ikke tid til at vente på det der. Altså, de er en del af en kæmpe flok, som skubber helt vildt på det her, de er sådan nogen, der bare laver et albuerum, hvor der ikke er noget albuerum, fordi de er restløse, ikke?
Bag om Københavnerhistorikerne
I serien Bag om Københavnerhistorikerne kan du møde de mennesker, der skriver om eller i København. Fælles for dem er, at de er historiefortællere: Det er dem, der undersøger og skaber de fortællinger om København, som vi bruger til at blive klogere på byen og dens lange og mangesidede historie.
Mød flere københavnerhistorikere
Vis flere
Dyk ned i Københavns historier – direkte i din indbakke
Er du interesseret i Københavns historie og byens udvikling? Med nyhedsbrevet "Bag om København" får du hver måned spændende artikler om byens kvarterer og historiske begivenheder. Vi giver dig inspiration til gode bøger, spændende arrangementer og bogkonkurrencer.
Tilmeld dig i dag og få byens historie leveret direkte i din indbakke.
