Mød Berit Freyheit

Berit Freyheit elsker, når hun kan finde en lidt anden vinkel på historien, måske endda fortælle den fra en synsvinkel, der er ukendt for de fleste. Når det lykkes, så er hun ikke til at skyde igennem.

Gennem de seneste 10 år har Berit Freyheit taget os med på veloplagte og spændende ture gennem en lang række begivenheder i Københavns lange historier og ladet os møde både københavnske og besøgende mennesker af mange slags.

Hør Berit Freyheit

Denne artikel er et uddrag fra et interview med Berit Freyheit, som du kan høre som podcast. 

I podcasten fortæller hun bl.a. om sin yndlingskøbenhavner, hvordan hun forsøger at finde en krog i historien, der kan lukke den op for lytterne – og hun deler to godbidder fra de over 130 episoder.

Hvorfor er du en københavnerhistoriker?

Jeg blev det vel lidt, fordi jeg satte mig selv det benspænd, da jeg fik ideen til at lave Bag om København, at det skulle lægge sig op ad noget af den historieformidling, bibliotekerne allerede var i gang med. 

Min kollega Sune, som nu kører nyhedsbrevet blandt andet sammen med dig, havde lagt nogle historiske ressourcer, som jeg tror, det blev kaldt, op på vores hjemmeside. Det hed Bag om København. Og for mig gav det god mening, at den formidling, jeg ville lave, skulle være ud fra det, mit eget bibliotek havde på hylderne. Det er nemlig også litteraturformidling. Og når nu københavnerne skulle betale for, at jeg lavede det her, så gav det jo meget god mening, at det også var noget, der omhandlede dem. Så derfor lavede jeg det benspænd, at udgangspunktet er København. Det kan jo godt nogle gange vandre lidt ud i krogene, jeg interesserer mig nemlig for alle afarter af historien. 

Nærmest alle emner, man overhovedet kan komme i tanke om, har jeg interesseret mig for på et eller andet tidspunkt. Men selvfølgelig også for min egen by. Det er egentlig vældig naturligt. Og mange ting er jo sket her med udgangspunkt i København, så der er jo meget dansk historie, der kommer herfra.

Hvad arbejder du med, når du laver en podcast? Hvad er det for emner? 

Emner kan være alt, der fanger min interesse. Det kommer tit dumpende. 
Ofte er det sådan, at der er et eller andet, jeg har besluttet at lave en episode om, det kan være fordi jeg har læst et eller andet, eller fx en lytter er kommet med forslag. Og så støder jeg jo ofte på noget, som tager noget andet med sig. En ny vinkel eller en sidehistorie.

Jeg forsøger altid at skabe en balance, jeg undgår bestemt ikke konger og dronninger og overklasse, men hvis jeg finder en rigtig god historie, der kan fortælles ud fra almindelige mennesker synsvinkel, så forsøger jeg at gøre det. Kan det fortælles ud fra en kvindes vinkel, fordi det eller tit er mændenes historie, vi har kilderne til, så gør jeg det.

Så jeg prøver at variere det, ikke fordi mænd skal holdes væk, eller de kongelige skal holdes væk, men der skal bare være en eller anden form for balance i det. Også fordi jeg gerne vil vise nogle vinkler, som man måske ikke nødvendigvis plejer at få på denne historie, eller som starter historien et andet sted fra. Og når jeg lykkes med det, så bliver jeg glad, så bliver jeg ikke til at skyde igennem. Altså, så er det fantastisk. Det er ikke altid, det lykkes, og nogle gange må jeg gå den mere konventionelle vej, om man så må sige. Men det bliver historien jo ikke nødvendigvis mindre god af. Det er bare sjovt, også for mig selv, at prøve at finde lidt bredere vinkel til historien, at få flere facetter på historien.

Hvad læser du selv af historiske bøger?

Jeg læser, hvad jeg synes er spændende, og det er ligegyldigt, hvad det omhandler.

Der er mange bøger, som jeg læser privat, om man så må sige, som jeg finder, når jeg laver research. Hvis jeg falder over noget – hov, det synes jeg faktisk er spændende, men jeg ikke er sikker på, at det kan blive til en podcast, måske fordi det foregår i Hedensted, men hvis det er en spændende historie, så læser jeg den privat.

Lige nu har jeg gang i to ting faktisk. Det ene er alt, hvad jeg kan finde om Christoffer Valkendorf. Som for eksempel Paul Grinder-Hansens bog Christoffer Valkendorf - Manden og mindet. Valkendorf har betydet ret meget for København. Altså ud over, at han lægger navn til en gade. 

Og så læser jeg Poul Duedahls bog Minutmillionærer - Gullaschbaroner, børshajer og champagnepiger, og den har det der underholdende element, og det er nogle vilde, vilde, vilde historier, som foregår før og under Første Verdenskrig, og måske også efter. Jeg har altid syntes, at gullaschbaronerne er enormt fascinerende, men jeg synes, der var meget lidt materiale om det, så det har aldrig været noget, jeg har taget op. Det skal jeg lave en episode om. Jeg læste den udelukkende som fornøjelseslæsning. Det var ikke noget, hvor jeg havde den der idé i baghovedet, at det skal blive til en episode. Men hvis det bliver til det, så ligger der forskellige idéer i mit hoved.

Det er de to ting, jeg lige i øjeblikket beskæftiger mig med. Desuden har jeg skrevet mig op til Sara Alforts nyeste bog, altså jeg er nummer 154.000 eller noget i den retning på listen. Der er ingen fordele ved at være ansat i biblioteket, man står stadigvæk i kø. Den glæder jeg mig rigtig meget til. Om det også bliver til en episode, det aner jeg ikke, men jeg skal i hvert fald læse den. 

Har du en yndlingskøbenhavner eller et særligt sted i København?

Det kan næsten ikke være andet end min barndoms Vesterbro. Det er i virkeligheden sådan en evig kilde til idéer, til episoder, og bydelen kunne sagtens fylde 20-30% af Bag om København. Men det gør det som bekendt ikke, så jeg er faktisk i stand til at begrænse mig. Det er det gamle Vesterbro, jeg har ikke rigtig noget forhold til det nye Vesterbro, fordi jeg har aldrig har boet der. Det er den nostalgiske udgave af Vesterbro, som jo ikke altid var, så positivt i virkeligheden. Der er intet pænt og nydeligt og velduftende over fortiden, heller ikke Vesterbros fortid. 

Som barn gik jeg på Matthæusgade Skole, der hedder Tove Ditlevsens Skole nu. På et tidspunkt flyttede vi sig over på den anden side af Enghaveparken, og det betød, at jeg ret tit gik forbi Kristkirken på Enghave Plads. Og en dag, jeg kom gående, så var der et menneskehav. Helt vanvittigt mange mennesker. Og alle var i sort, og alle så beklemte ud. Jeg tænkte, det var da godt nok mærkeligt, det var lige før jeg ikke kunne komme igennem. Og jeg tænkte, det var bare underligt tidspunkt, der var begravelse på. 

Så da jeg kom hjem, så spurgte jeg min mor, hvad var det for noget?
Og så sagde hun, det var fordi Tove Ditlevsen var død og skulle begraves. Og for min mor var Tove Ditlevsen ikke forfatteren Tove Ditlevsen. Hun var brevkasseskribenten Tove Ditlevsen. Hun vidste selvfølgelig godt, at hun var forfatter, men for hende var det den her elskede brevkasseskribent, der var død og skulle begraves. Og det har måske også sat sig, fordi jeg så senere hen i skolen jo også læste Tove Ditlevsen. 

Ditlevsens skildring af Vesterbro var ret tæt på det liv, jeg levede, selvom der jo er rigtig mange år imellem os. Og det synes jeg var vildt fascinerende, og en del af det, jeg bar med mig i rygsækken fra min skoletid, og som jeg nogle gange har tænkt, det kunne være sjovt at lave et eller andet om. Lilian Munk Rösing har skrevet en bog, som handler om gaderne i Tove Ditlevsens forfatterskab. Jeg har ikke læst den endnu, for den er jeg også skrevet op til. 

I serien Bag om Københavnerhistorikerne kan du møde de mennesker, der skriver om eller i København. Fælles for dem er, at de er historiefortællere: Det er dem, der undersøger og skaber de fortællinger om København, som vi bruger til at blive klogere på byen og dens lange og mangesidede historie.

Dyk ned i Københavns historier – direkte i din indbakke

Er du interesseret i Københavns historie og byens udvikling? Med nyhedsbrevet "Bag om København" får du hver måned spændende artikler om byens kvarterer og historiske begivenheder. Vi giver dig inspiration til gode bøger, spændende arrangementer og bogkonkurrencer.

Tilmeld dig i dag og få byens historie leveret direkte i din indbakke.