Mød Astrid Nonbo Andersen

Hvorfor er du en københavnerhistoriker?

Jeg havde ikke så meget over, det, før jeg blev inviteret ind. Men det giver jo meget god mening.

Det er jo en genre i kolonihistorieskrivningen, at man ikke bare skriver om historien, som den udspandt sig i kolonierne, men også kigger på, hvordan beslutningerne blev taget, selvfølgelig i metropolerne, men også hvordan kolonihistorien påvirkede metropolernes liv på alle mulige forskellige måder. 

Det handler fx om, hvilke bygninger, der blev bygget og det har der lidt fokus på i noget tid. Og så noget som monumenter, som vi kigger på i den bog, jeg har været medforfatter på, der hedder Monumentet - Billeder af Grønland i Danmark gennem 100 år. 

Tanken var hele tiden at fortælle om forholdet mellem Grønland og Danmark, set fra København. Så det gør mig vel til Københavnerhistoriker. 

Så vi zoomer ind på en historie, som der ikke er fortalt ret meget om, nemlig den her lille bitte gruppe grønlændere, der boede i Danmark i mellemkrigstiden, som var ikke mere end 100 mennesker.

Man var meget tilbageholdende med at overhovedet tillade grønlændere at komme udenfor Grønland. Så de, der kom til Danmark, de var ligesom håndplukket af koloniadministrationen. De skulle have nogle bestemte uddannelser. Og så skulle de tilbage igen, og de måtte endelig ikke blive for danske undervejs. Det var en vigtig del af det. 

Så det er deres historie, vi også kigger på. Men altså hele tiden set fra København. Hvordan var deres liv her? Hvilke forbindelser indgik de? Hvad så de? Hvad tog de med tilbage? Og hvilket aftryk satte de på byen?

Hvorfor skriver du om det, du gør?

Ingen undskyldning-bogen er min ph.d.-afhandling, der er omskrevet. Men spørgsmålet, som jeg undersøgte i den, helt tilbage fra min gymnasietid.

I 1988, hvor jeg gik i 2. eller 3. g så jeg på TV en festligholdelse for 150 året for slaveriets afskaffelse. Det var på Jomfuøerne, Kurt Ravn var til stede, og han skulle spille Peter von Scholden. 

Jeg kan huske, at TV-Avisen viste et klip, hvor der foregår et eller andet på scenen. Der blev vist kastet med et eller andet, måske nogle stole, og Kurt Ravn siger, at han skal ikke derind. 

Så er der en, der udtaler sig til kameraet, og han siger, at ingen i Danmark kan blive en ven af mig, før Danmark har undskyldt for slaveriet. 

Og jeg sad med spørgsmålet om, hvad det var for en historie? Den der kolonihistorie var ikke noget, jeg var blevet undervist særlig meget i. Jeg har prøvet at rekonstruere og kigget i skolebøger fra min skoletid i 80'erne og 90'erne. Og jeg tror, vi havde noget om slavehandlen, selve trekantshandlen. Og jeg kan huske et eller andet med, at det var jo en god historie, fordi Danmark var de første til at afskaffe slaveriet. Det var sådan, det ligesom havde fæstnet sig. Så derfor blev jeg overrasket over, at der var nogen, der var vrede på den anden side af jordkloden. Der var nogen, der så det på en anden måde.

Spørgsmålet blev hængende, også i mit speciale, hvor jeg var med i noget, der hed Trankebarinitiativet. Da jeg skulle skrive phd, så arbejdede jeg videre i det spor, den undren over kolonihistorien; hvorfor ved vi ikke så meget? Hvorfor forstår vi ikke det her? Hvad er det egentlig, den anden side tænker om os?

Hvad læser du selv af historiske bøger?

I forbindelse med mit arbejde læser jeg rigtig meget, så når jeg har fri, læser jeg ofte skønlitteratur.

Men jeg har en svaghed for gamle bøger, som ikke bliver læst mere, men som tit indeholder en hel masse information, som man kan tage op igen. Og nogle gange kan man komme frem til nogle andre konklusioner, end de gjorde, men det kan være virkelig gode kilder. 

På det seneste er jeg begyndt at læse om noget helt andet end kolonihistorien, nemlig Romerriget. Ja, de havde også kolonier, så det hele bliver mere og mere fagrelevant alligevel.

Det er et emne, som jeg ofte sprang hen over, da jeg læste idéhistorie, for det interesserede mig overhovedet ikke dengang. Men det kan jeg godt se er en fejl nu. Jeg er begyndt at forstå helt grundlæggende ting, at den måde, vi bygger stat og samfund på, går meget længere tilbage, end jeg egentlig lige havde troet. Og fx netop det her med kolonier. I Monumentet har vi Plinius med, fordi jeg insisterede, for romerne hentede jo også dyr,  flotte ting og mennesker i kolonierne. Det blev grundlaget for den videnskab, der opstod i Romeriget. De katalogiserede og systematiserede, og de kigge på alle de her ting og gjorde sig forestillinger om, hvad det var. 

Så der er meget af den vestlige videnskab helt tilbage fra antikken, som faktisk bygger på Romerrigets kolonialisme. Jeg har læst Tom Hollands bog ’Pax’, der er god.

En bog, der er fantastisk godt skrevet og virkelig god formidling af historie, er Andrea Wulfs ’Opfindelsen af naturen’, om Alexander von Humboldt. Det er sådan en bog, hvor man sidder og ønsker, at man kunne skrive sådan. Det er nok min største anbefaling.

Har du en yndlingskøbenhavner eller et særligt sted i København?

Det synes jeg er et svært spørgsmål, for der er så meget at vælge mellem – men det første, der faldt mig ind, det var faktisk Holberg. For jeg er vokset op i Holbergsgade og vi gik jo tit hen over Kgs. Nytorv. jeg husker Holberg, som han sidder foran Det Kongelige Teater med slangekrøller, det var jeg lidt optaget af. Og jeg synes stadigvæk, hans stykker er sjove, jeg kan godt lide at se dem på Grønnegårdsteateret om sommeren. 

Det er ikke alle hans moraler, der er lige behagelige, han var barn af sin tid, men jeg synes, at hans skildringer af København er interessante. 

Og det førte mig til en, for jeg tænkte, at det kunne han også. Erik Clausen, en rigtig københavner, som jo også har skildret København i sin film til forskellige tider, med fokus på arbejderklassen. 

Jeg så for nylig hans film ’Tarzan Mamma Mia’, sammen med min søn, en film, jeg selv så som barn og var vild med dengang. Så slog det mig, altså, hvor fattigt et København det egentlig er. Det var jo det København i min barndom, som jeg kendte, og dengang var det jo ikke noget, vi tænkte over. Det var sådan, det var. Det er en stor kontrast til nu.

Det er jo København, der er forsvundet på mange måder. Men det er jo vigtigt at holde fast i, at sådan var det, det var en anden by dengang.