Tycho Brahe var ikke i Rundetaarn
Der går en direkte linje fra den store danske astronom Tycho Brahe, der for 450 år siden opdagede en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia, til Observatoriet på toppen af Rundetaarn. Også selv om Brahe aldrig har sat sin fod i tårnet.
Af Rasmus Agertoft, Rundetaarn
"Alle Kjøbenhavnere kjende Rundetaarn," konstaterer H.C. Andersen (1805-1875) i sin roman "At være eller ikke være" fra 1857, hvor han lader hovedpersonen vokse op i en lejlighed i toppen af tårnet.
Det indledende udsagn afholder dog ikke digteren fra at komme med en række supplerende oplysninger om det gamle tårn. "Man veed," skriver han for eksempel, "at Kong Christian den Fjerde […] byggede Rundetaarn som Stjerne-Observatorium for Danmarks berømteste Mand, Tycho Brahe, der under samme Konges Mindreaarighed maatte drage ud af Landet".
Men faktisk ved man ikke, at Rundetaarn blev bygget til Tycho Brahe (1546-1601). Tværtimod ved man, at den verdensberømte astronom aldrig har sat sine ben i Rundetaarn, al den stund de første planer om at bygge tårnet stammer fra 1630’erne, mens Brahe døde allerede i 1601, tilmed i landflygtighed i Prag langt fra Rundetaarns København.
Den tychoniske fod
Alligevel er det ikke helt hen i vejret at nævne den navnkundige astronom i samme åndedrag som Rundetaarn. Særlig ikke i disse dage. Den 11. november var det nemlig 450 år siden, at han i 1572 opdagede en ny stjerne i stjernebilledet Cassiopeia og dermed ikke alene grundlagde sin berømmelse, men også rokkede grundlæggende ved det gældende verdensbillede og den herskende virkelighedsopfattelse.
Når det giver mening at nævne Rundetaarn og Tycho Brahe i samme åndedrag, skyldes det, at der går en direkte linje fra hans observatorier Uraniborg og Stjerneborg på den lille ø Hven i Øresund, som Brahe måtte forlade i 1597, til Observatoriet på toppen af tårnet. For godt nok kan Rundetaarn ironisk nok betragtes som en manifestation i sten af netop den strenge lutherske ortodoksi, som spillede en afgørende rolle for Tycho Brahes afsked med Danmark. Men de selv samme sten danner samtidig et cirkel med den samme diameter som siderne på Stjerneborg, hvis grundlæggende måleenhed, den såkaldte tychoniske fod, angiveligt også er blevet brugt i byggeriet af Rundetaarn.
Den mest betroede medarbejder
Ingen af delene er tilfældigt. Ligesom man inden for den katolske kirke benytter begrebet apostolsk succession om det fænomen, at rækken af indviede biskopper går ubrudt tilbage til apostlene, kan man nemlig tale om astronomisk succession, når det gælder forbindelsen mellem Tycho Brahe og Rundetaarn.
Da Tycho Brahe tog til Prag for at arbejde for kejser Rudolf II, blev han fulgt af sin elev Christen Sørensen Longomontanus (1562-1647), der går for at være Brahes mest trofaste, mest betroede og kæreste medarbejder. Det er ham, der udgør forbindelsen, for efter Brahes død tog han tilbage til Danmark, hvor han i 1621 blev udnævnt til landets første professor i astronomi, og mens Rundetaarn blev bygget, kom han med forslag til, hvordan dets observatorium skulle indrettes. Det skulle ske med fem små forsænkede huse – præcis som på forbilledet, det underjordiske observatorium Stjerneborg på Hven, der på det tidspunkt for længst var revet ned.
Afstøbning af gravsten
Navnet Stjerneborg levede imidlertid videre og menes ligefrem i en periode at have været det officielle navn på Observatoriet på Rundetaarn. Videre levede også Tycho Brahes store stjerneglobus, som først havde stået på Hven, siden blev ført til Prag og under Trediveårskrigen blev fundet i et jesuiterkollegium af en af Christian IV’s sønner, hvorefter den efter endnu et par omveje kom til Rundetaarn. Her stod den i øvrigt i et rum, der bar Tycho Brahes navn, indtil den gik op i flammer under Københavns brand i 1728.
Siden blev den dog afløst af adskillige andre effekter med tilknytning til Tycho Brahe. Da den såkaldte astronomisk-historiske samling etableredes i Rundetaarn i 1920’erne, var et særligt fokusområde nemlig ”Minder om Tycho Brahe og hans Virksomhed”, som dens initiativtager formulerede det. Samlingen, der i dag ikke længere er offentligt tilgængelig, kom derfor til at indeholde alt fra modeller af Tycho Brahes instrumenter i brug over en afstøbning af hans gravsten i Prag, af hans kranium og af et brudstykke af Uraniborgs grundsten til et stambogsblad med hans egenhændige underskrift.
I 1932 blev der tilmed rejst en buste til Tycho Brahes ære ved Rundetaarns fod, lavet af billedhuggeren Siegfried Wagner (1874-1952), der er mest kendt for ”Lurblæserne” på Rådhuspladsen i København. Skulle en og anden få den samme tanke som H.C. Andersen, at Rundetaarn blev bygget til Tycho Brahe, kan man altså ikke fortænke vedkommende i det. Det eneste runde tårn, Tycho Brahe besøgte, var dog et middelalderligt vagttårn på Københavns vold, som astronomen brugte som observatorium, når han var i byen. Men det er en anden historie.
