Skovserne gør naturen levende

Kender du skovserne? De er et lille skovfolk, som dine børn vil elske

Du kender dem måske ikke, men det burde du. Redaktør Kirsten Frank fra Lindhardt & Ringhof introducerer dig her til "skovserne" - et lille skovfolk af små væsner, som dine børn vil elske. Sammen med skovserne kan I gå på opdagelse i de danske skove, give fantasien frit spil og lytte til naturens stemmer. 

Lad fantasien vokse vildt

Kampen for klimaet og naturen er på alles læber – også selvom de fleste af os lever vores liv langt fra dybe skove og vild natur. Vi er enige om, at naturen rummer noget værdifuldt, men som forældre i 2019 kan man måske sommetider undre sig over, hvordan man kan give sit barn et godt forhold til naturen? Hvordan lærer vi den yngste generation, at verden rummer mere og andet end alt det menneskeskabte, vi omgiver os med? At naturen har værdi, og at skoven er fuld af spændene liv?

Den aarhusianske forfatter Carl Frederik Garde (1929-2008) – af venner kaldet Ceff – var sømand, kunstanmelder og kulturjournalist. Og så havde han en smittende glæde ved naturen. Hans historier om ’skovserne’, et lille folk af små væsner, der lever dybt inde i de danske skove, er eventyr, der tager både børn og voksne med ud i naturen – helt derud hvor fantasien får lov at vokse vildt.

Mød skovserne

Gardes skovsere er tanken om ’naturens ånd’ omsat til børnesprog. At skovserne bor ude i skoven, kan man næsten gætte sig til, men ellers kan man ikke gætte sig til ret meget om dem, for de er på alle måder noget helt for sig selv. De er ikke mennesker, og de er ikke dyr. De ligner mest af alt sorte uldtotter, og de har hverken arme eller ben eller vinger – alligevel kan de både gå og flyve. Det lyder måske mærkeligt, men skovserne bruger bare deres fantasi. Hvis en skovser tænker: ”Nu går jeg” så bevæger den sig hen over jorden, som hvis den havde ben, og hvis den tænker ”Jeg flyver”, så flyver den.

Skovserne lever af den dug, der samler sig på rødkålen som vokser i haven ved et lille hus i udkanten af skoven. Kvinden som bor i huset hedder Sara, og hun har opdaget at skovserne er til, fordi hun formår at lytte til skovens lyde og har derfor hørt skovserne tale sammen. Det er ikke helt let at høre skovserne, for de kan nemlig kun hviske. Derfor kan deres stemmer nemt forveksles med vindens susen i trækronerne.

Naturens stemmer

Inde i byen bor der en professor – han har aldrig hørt eller set en skovser, men han er på jagt efter dem. Kan han fremvise sådan et eksemplar for sine kollegaer på Naturhistorisk Museum, vil han nemlig helt sikkert blive verdensberømt. Så han tramper larmende rundt i skoven med sit net og sin lommelygte. Da han tilfældigt en nat får en skovser i nettet, overtales han til at anskaffe sig et høreapparat så også han bliver i stand til at lytte til naturens små stemmer.

Den yngste og mest nysgerrige af alle skovserne hedder Husk. På trods af de andre skovseres formaninger kan Husk ikke lade være med at tage på opdagelse. På kort tid ser og oplever Husk derfor mere end alle de andre skovsere har gjort på et helt liv – både i og uden for skoven. Husk lærer om skoven, om dyrene og om årstidernes skift.  

Skovserne på nye eventyr

Da den første bog om skovserne var udgivet i slutningen af 1970’erne opdagede forfatteren, at der var mere at fortælle. Det blev til i alt seks bøger i serien, som egner sig godt både til oplæsning og at læse selv. Historierne handler ikke bare om skovsernes liv, men også om skivserne, der pludselig dukker op på skibet ”Håbet”, da Husk har forvildet sig ombord. Skibets skipper Ruf tager både skovserne og skivserne med ud på nye eventyr, som fører dem langt bort fra den velkendte skov.

Carl Frederik Gardes børnebøger handler om de ting, som han husker var spændende at forestille sig, da han selv var barn. Nysgerrigheden og eventyrsindet bevarede han hele livet. Hans fortællinger om handler om naturen, om at være modig, selvom man er bange og om fællesskabet mellem disse små væsner, som børn helt sikker vil føle sig beslægtede med. Historierne om skovserne og skivserne er eventyr, som minder både børn og voksne om, at naturen rummer sin egen stemme, som vi må lære at lytte til.

Oprindeligt skrevet af eReolen.

31.03.20