Bo Reinholdt om Rubruk
Åndemanere og kapitalister
Romanen handler om Rubruk, der er en middelaldermunk, der drager fra Konstantinopel til Østastien og ender i Paris. Den foregår i 1200-tallet, og Rubruk bliver sendt af Ludvig den Hellige på sporet af den legendariske præstekonge Johannes. Selve romanen kommer dog til at handle om netop at klare selve rejsen. På sin rejse møder Rubruk mange forskellige personer fx religiøse galninge, magtpolitikere, åndemanere, kapitalister og mystikere.
Noget om Helte
Podcasten baserer sig på et foredrag ”Noget om Helte” på Københavns Hovedbibliotek i 2022, hvor den 74-årige Bo Reinholdt havde fået stillet opgaven at fortælle om en anden forfatters værk. Han valgte Poul Vad (1927-2003) og romanen Rubruk fra 1972.
Podcasten er tilrettelagt af Marie Lund Boltau og Claus Vittus. Musikken er leveret af Epidemic Sound
Om podcasten
Podcasten er produceret og tilrettelagt af Claus Vittus og indgår i serien 'Månedens Forfatter', som er en podcast-serie, der har eksisteret i syv år og som har mere end 50 forfattere repræsenteret i lydform.
Se mere om "Månedens Forfatter" her.