
Om dette arrangement
Forfatterbesøg af Jeanette Sigtenborg og Thea Astrid
Mange læsere forbinder fantasygenren med overnaturlige væsner og en magisk verden, men hvad sker der med forståelsen af genren, når forfatteren skruer ned for magien, og handlingen i stedet foregår i en mere “normal” verden?
Jeanette Sigtenborg og Thea Astrid er to forfattere, der begge har udgivet low fantasybøger med en historisk setting. Under forfatterbesøget vil vi dykke ned i, hvilke muligheder low fantasy giver, og hvorfor værker, der ikke sprudler af magi, stadig kan være fantastiske fantasybøger.
Med deres bøger som eksempel vil vi stille skarpt på: Hvornår er en roman fantasy? Hvordan arbejder low fantasy med worldbuilding? Og kan low fantasy noget som high fantasy ikke kan? Du får selvfølgelig også mulighed for at stille dine egne spørgsmål.
Målgruppe: Fra 12 år.
Tilmeld dig på billetto - det er gratis!