Københavns historie

Daells Varehus

Kort om varehuset og masser af referencer til videre læsning: Daells Varehus blev etableret af brødrene Christen og Peter Møller Daell. Firmaet begyndte som et postordrefirma efter amerikansk forbillede. Den første adresse var i Studiestræde 21.

Af Sune Hundebøll

Christen Daell var dog startet som postordresælger i 1906 fra en adresse i Fiolstræde.
I 1912 flyttede virksomheden videre til Nørregade 12. I den forbindelse åbnede en fysisk forretning med to ansatte. Herefter gik det stødt fremad med flere ansatte og udvidelser af virksomheden.

"Flere og flere gaar om ad Nørregade" var varehusets velkendte motto. Det blev taget i anvendelse i 1928 i en række annoncer i københavnske dagblade og var medvirkende til at salget sted 400% i perioden 1928-1934.

Daells Varehus på hjørnet af Krystalgade og Nørregade. Foto: Peter Elfelt/Kbhbilleder.dk, 1926.

I slutningen af 1935 stod arkitekt Vilhelm Lauritzens nye varehus på hjørnet af Nørregade og Krystalgade færdigt. Det blev Daells Varehuses domicil frem til lukningen i 1999 - dog med en større udvidelse ud mod Fiolstræde i 1957.

Frem til 1970erne fortsatte Daells Varehus med at generere mere og mere kapital. Men fra 1985 begyndte firmaet at give underskud og så gik det kun en vej. Da varehuset beskæftigede flest medarbejder, var der omkring 2.500 mennesker på lønlingslisterne. I 1999 - et år før dets 90års jubilæum - lukkede Daells Varehus. Dog eksisterer Daells Bolighus stadig, med forretninger i Gladsaxe, Glostrup, Hillerød, Holbæk, Odense og Tårnby.

Livet i Daells Varehus

Inden Daells Varehus lukkede, gik Arbejdermuseet, Københavns Bymuseum og Nationalmuseet sammen om et udstillingsprojekt. Det gav Torkil Andersen mulighed for at lave en undersøgelse af arbejdspladsen inden den forsvandt. Om arbejdet tilbage i mellemkrigstiden skrev han: "En ekspedition bestod således af præsentation af varen, vejledning og indpakning og modtagelse af penge - i Daells Varehus handlede man kun kontant. Ekspedienternes fremtoning var en vigtig del af arbejdet, og der var faste regler for, hvordan de skulle opføre sig; ikke anmassende, men venligt, tjenstvilligt og sagkyndigt. Kunderne skulle gives en fornemmelse af at få rigtige oplysninger om varernes egenskaber og skulle gerne opnå det samme serviceniveau og sagkyndige betjening som i en lille specialbutik." (citat: Varehuset i Nørregade : Arbejdsliv i et stormagasin i Folk og Kultur. 2001. Side 51-52)

Forsiden af Daells Varehus' Jubilumskatalog : 1910 - 1935. Kilde: Kb.dk.

Fra 1960erne indførte varehuset selvbetjening. Ikke sådan med et, men gradvist. Først i 1980 var alle afdelinger gået over til selvbetjening. Om konsekvenserne af de nye ekspeditionsmetoder skrev Torkil Andersen: "Kasseapparaterne blev flyttet væk fra diskene og ud i butikken, og den klare afgrænsning mellem ekspedienter og kunder, der tidligere var markeret af disken forsvandt. Området bag disken havde tidligere været forbeholdt ekspedienterne. Her kunne de sætte sig på gulvet i ly for de nysgerrige blikke og puste ud. Her havde de deres personlige ting liggende, og her kunne de også rode lidt, fordi det var et område, kunderne ikke kom i kontakt med. Det var nu ændret. Kunderne kunne nu komme om bag disken, og personalet havde ikke længere et område i butikken, som de kunne betragte som deres eget." (citat: Varehuset i Nørregade : Arbejdsliv i et stormagasin i Folk og Kultur. 2001. Side 53)

Medarbejderne hos Daells Varehus havde kun en pause i løbet af en arbejdsdag. Men menneskets naturlige behov for frirum, gjorde at der med tiden udviklede sig en kultur omkring "trappeturene". Datidens normer gjorde, at man som ansat i en butik, ikke kunne meddel kollegaerne, at man skulle på toilettet - tænk hvis kunderne hørte det. I stedet sagde man at "jeg skal på trappen".
Fra at være en kort uofficiel pause for at komme på wc, udviklede trappeturene sig til regulære pauser hvor der ifølge Torkil Andersen "kunne være fyldt med folk, der sad og snakkede, røg, læste ugeblade, strikkede og, hvis der var plads, forrettede deres nødtørft". (citat: Varehuset i Nørregade : Arbejdsliv i et stormagasin i Folk og Kultur. 2001. Side 54)