Vognmagergade

Det estimerede antal cykler der kører gennem gaden på et år er 4.700. Når de mange københavnske cyklister kører gennem Vognmagergade, kan de f.eks. gøre holdt ved Louise Roe Gallery, Restaurant Sult eller købe klassisk musik i Danacord.

Vognmagergade ligger i Rosenborg kvarter, mellem Gothersgade og Købmagergade. Gaden løber parallelt med Gothersgade.

"I Strædet har var det Vognmænd, Kuske og Karle, der var i Overtal, hvorfor Gaden blev opkaldt efter dem og fik Navnet Vognmannegade, Vognmandgade eller Vognmandsgade, som nævnes første Gang i 1568.
(…)
Endnu i 1757 var Vognmandsgade den officielle Benævnelse, hvilket fremgaar af Stadsconducteuerns Kort for det Aar, men en skønne Dag dukkede den forvanskede og intetsigende Betegnelse Vognmagergade op, og blev det officielle og nuværende Navn paa Gaden."
(citat: "Vognmagergade" af O. C. Nielsen)

O. C. Nielsen virker skråsikker i gadenavnet oprindelse, hvor Bent Jørgensen i "Storbyens Stednavne lidt mere nøgternt konstaterer: "Det vides ikke, på hvilken måde vognmænd har haft forbindelse med denne gade."

Gaden er også blevet kaldet "det stræde, som løber til Clare". Sammen med Åbenrå, Gammel Mønt og Christen Bernikowsstræde var Vognmagergade en del af gadeforløbet langs den gamle Østervold.

Ved den store brand i 1728 gik Vognmagergade til, men gaden blev skånet ved bybranden i 1795.

Vognmagergade var en del at det berygtede Brøndstrædekvarteret. Et fattigt område der i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet var præget af fattigdom, kriminalitet og prostitution. Mange immigranter fra Østeuropa, herunder en del jøder på flugt fra pogromer i det russiske imperium, flyttede til kvarteret.

I oktober 1908 blev en større saneringsplan vedtaget i Borgerrepræsentationen. For Vognmagergade betød saneringen, at hele den nordlige side af gaden blev revet ned for at give plads til nye bygninger.

Den første bygning der stod færdig, var Belysningsvæsenets domicil. Huset blev tegnet af arkitekterne C. B. Hagen og Rolf Schroeder og det stod færdig til indflytning i foråret 1913.

Øst og vest for Belysningsvæsenets domicil opstod to nye gader: Lønporten og Sjæleboderne. Til gengæld var gaderne Lille- og Store Brøndstræde forsvundet. Ved saneringen blev Vognmagergade udvidet og asfalteret.

"Ved Nedbrydningen af Vognmagergade for adskillige Aar siden faldt ogsaa den interessante gamle Bindingsværks Bygning Nr. 25 i Gaden; denne var i det sidste Aar, den eksisterede, blevet malet okkergul og havde paa sin Façade faaet paamalet det temmelig prangende Navn "Det gule Palæ", skønt den aldrig har været Palæ o haller aldrig har haft noget palæagtigt Ydre"
(citat: "Fra Gammelmønt- og Vognmagergade-Kvarteret" af Carl C. Christensen)

Vest for Belysningsvæsenets domicil opførte Egmont H. Petersen en stor trykkeri- og kontorejendom, Gutenberghus, i 1914. Gutenberghus blev udvidet af flere omgange, både på nord- og sydsiden af Vognmagergade.

Vognmagergade 7-11 opført i 1935 og 1961 af arkitekt Alfred Cock-Clausen. Han var også arkitekt på den udvidelse af Gutenberghus mellem Gothersgade og Vognmagergade, hvor første del (1914) blev tegnet af Bernhard Ingemann.
Bygningen mod Møntergade fra 1964 er tegnet af arkitekt Preben Hansen.

Gutenberghus øst og vest for Vognmagergade er forbundet med toetagers gangbro over gaden – nok Københavns bedst kendte gangbro. Gangbroen er let genkendeligt med sit store, blå ur med forgyldte visere og timeskive.

Da det var fattigt

Det gamle Vognmagergade, fra før de fine huse blev bygget i løbet af 1900-tallet, var en fattig gade i det der dengang kaldtes Brøndstrædekvarteret. Et område med mange værtshuse og bordeller.

I Vognmagergade i den Indre By erindrer jeg de gamle værtshuse i kældrene, såsom de hed dengang Guldgruben og Blodkoppen, hvor der var hulninger i bordpladen som tallerkner samt ske, kniv og gaffel af træ hængende i kæder på bordkanten. Der var lange bænke langs væggene, hvor de lå og sov rusen ud, og sand på gulvet og spytbakker. Ved eventuel for høj beruselse blev de hentet af politiet, som kørte dem på stationen på en trækvogn.
(citat: Henry Bergh. Stadsarkivets erindringssamling, 1969)

Hele kvarteret i den indre by, Adelgade, Borgergade, Vognmagergade, Store og Lille Brøndstræde m.m. bestod næsten af gamle faldefærdige rønner. Der var en masse kælderbeværtninger, en af de værste laa i Vognmagergade, den hed Nordpolen. Der laa ogsaa i kvarteret en masse udelikate stegekældere, hvor man kunne købe færdiglavede retter, jeg mindes særlig retter som stegt flæsk, medisterpølse, og stegt yver. Vi købte kun kogte kartofler i disse kældere. Lille Brøndstræde Halsinørsgade og Holmensgade, var næsten udelukkende beboet af prostituerede.
(citat: Carl Magnussen. Stadsarkivets erindringssamling, 1969)