Pilestræde
Pilestræde er nok mest kendt for at huse Berlingske Media A/S. Men det er absolut ikke det eneste gaden har at byde på.
Af Sune Hundebøll
Her er fine forretninger og spisesteder. Du kan blive klædt på hos HANSEN, få håret sat hos Synne Coiffure og spise smørrebrød i Restaurant Pilekælderen.
Pilestræde har navn efter den for længst forsvunden gård Pilegården. Strækningen mellem Møntergade og Landemærket hed frem til 1881 Springgade. Springgade havde navn efter byens avlsgård, hvor byens tyre og hingste var opstaldede.
Pilestræde er omtrent en halv kilometer lang. I den ende der møder Strøget, er der store butikker. Her finder du også Bikubens gammel hovedsæde på hjørnet af Pilestræde og Silkegade. I den anden ende, ned mod Landemærket er Pilestræde saneret i 1960'erne. I den forbindelse blev gadeforløbet ændres, så Pilestræde fik forbindelse med Suhmsgade.
Gaden er en af de ældste gader i den oprindelige middelalderby.
"Ind i det 15. Aarhundrede maa man være begyndt med at bebygge Partiet bag begge Sider af Østergade, idet Østergaards betydelige Arealer efterhaanden var udstykket i flere store Parceller, og en af disse Hovedparcellers Navn var "Pilegaarden", beliggende her ved Pilestræde i Nærheden af Antoniestræde. Her eiede Nicolai Kirke paa Pilestrædes østre Side Nr 26 Hiørnegrunden til Antoniestræde, og Nr 30 og 32, hvilken sidste var en stor Grund og en Hovedparcel af Pilegaard. Det var efter denne Gaard, at Veien, der førte ind til den, fik Navnet Pilegaardsstræde, der senere forkortedes til Pilestræde."
(citat: "Pilestræde" af O. C. Nielsen, 1934.)
Branden i 1728 var hård ved Springgade og Pilestræde. Kun strækningen fra Sværtegade til Østergade undgik flammerne.
Efter branden blev Springgade udvidet i begge sider.
"Hvad vi i vore Dage kalder det gamle Kiøbenhavn, stammer mest fra Tiden efter Bybranden 1728. Ogsaa i Springgade og Pilestræde kom der Gang i Byggeriet."
(citat: "Pilestræde" af O. C. Nielsen, 1934.)
I 1765 flyttede brødrene Johan Christian og Georg Christopher Berling ind i Pilestræde 34. Deres far, Ernst Henrich Berling, havde udsendt det første nummer af "Kjøbenhavnske Danske Post-Tidender", det senere Berlingske Tidende, i 1749. Meget er sket siden, men Tante Berling har stadig domicil i Pilestræde.
"Efter midten af det 19. århundrede synes der ikke at være sket nogen forskydning i Pilestræde af beboernes sociale tilhørsforhold. Et overvejende antal var mindre håndværksmestre - således boede der i 1864 i Pilestræde og Springergade ikke mindre den 26 skomagere, flere bogbindere, børstenbindere, murere, skræddere, snedkere, smede stc., ja endog en hofkandestøber, en hofhandskemager og en hofhattemager, men mærkelig nok kun én brændevinsbrænder. En jordemoder manglede heller ikke, lige så lidt som en kogejomfru og en enke, der klædte lig"
(citat: "Historien om en gade" af Steffen Linvald, 1966.)
Kendte i gaden
Et lille udvalg af de mange personligheder der har boet i Pilestræde.
- August Bournonville (1805-1879), balletmester, boede i Pilestræde 45 i 1858-1859.
- Carl Berling (1812-1871), bogtrykker og avisudgiver, boede i Pilestræde 34 fra 1835 til 1855.
- J. H. Bredsdorff (1790-1841), naturvidenskabsmand og filolog, boede i Pilestræde 47 fra 1822-1828.
- N. F. S. Grundtvig (1783-1872), forfatter, præst og digter, boede i sommeren 1804 i Pilestræde 27.
- Theodor Philipsen (1840-1920), kunstmaler, voksede op i Pilestræde 35a og han boede igen i ejendommen fra 1908-1911.
Mord i nummer 61
"Gaarsdagen bragte ikke nogen endelig Afsløring af det mystiske Slør, der endnu hviler over den uhyggelige Begivenhed i Pilestræde", således begynder Gastons reportagen "Mordet." i avisen Dannebrog, 8. januar 1893.
Torsdag aften (5. januar) fandt et rovmord sted. Den myrdede var husejer Lars Hansen. Lars boede i Pilestræde 61, 2. sal, sammen med puddelhunden Svend.
Den myrdedes pengepung blev fundet tømt, men sit guldur havde han stadig, og der var ingen spor på at gerningspersonen havde forsøgt at bryde skabe og skuffer op.
Ifølge avisen er det sandsynlig forløb, at "Hansen, om hvem jeg bestemt vides, at han meget jævnlig sent om Aftenen kom hjem med mandlige besøgende, har rimeligvis i Torsdags Aften gjort sin tilfældige Gjæst visse Forslag, som denne enten tilsyneladende er gaaet ind paa for at faa Lejlighed til at begaa Mordet, eller som har været Anledning til en Strid, der har haft Mordet til Følge.
Det har været Drabsmanden en let Sag, at overvinde den gamle, skrøbelige Hansen. Efter at have fuldbyrdet Mordet, har Gjerningsmanden givet sig god Tid til at tømme sig Offers Portemonnæ – man fandt som bekjendt kun 63 Øre i hele Lejligheden Dagen efter – samt udviske nogle af Sporene af den af Mordet følgende Uorden i Værelset. Derefter har han forladt Lejligheden og smækket Entrédøren i efter sig." Citat: "Mordet.". Dannebrog 8. januar 1893).
Lars Hansen havde to store huller i baghovedet, formentlige frembragt med et stumpt våben. Han havde desuden rifter på højre håndled og højre side af halsen.
Den 7. januar omtale Dannebrog også sagen i artiklen Mord?.
