Sankt Gertruds Stræde

Gadenavnet stammer fra Sankt Gertruds kapel (eller kirke) - og senere hospital. Kapellet kendes fra 1440’erne. Hospitalet nævnes første 1524.
På kapellets kirkegård blev Torben Oxe henrettet den 29. november 1517, efter at han var dømt for at forgifte Christian d. 2.s elskerinde Dyveke.

Under branden i 1728 gik hele Sankt Gertruds Stræde op i flammer. Efter branden blev Kultorvet anlagt og det oprindelige Sankt Gertruds Stræde blev indlemmet i torvet.

Ved Københavns bombardement i 1807 blev østsiden af det nuværende Sankt Gertruds Stræde ramt. Husene blev efterfølgende genopført.

"Her i Sanct Giertruds Stræde er der Dagen igennem kun ringe Trafik og Færdsel, alt er lier ganske upaavirket af Nutidens nervøse og forjagede Færden, og ved Aftenstide falder der fuldkommen Stilhed over Gaden, en velgørende Modsætning til det pulserende Gadeliv, der rører sig kun faa Skridt herfra. Sanct Giertruds Stræde hører Fortiden til med alt, hvad den rummer til Gade og Gaard, synligt og usynligt, og kan ikke forliges med den omkalfatrende Nutid, men Gaden faar nok ogsaa i Fremtiden Lov til at føre en stille og ubemærket Tilværelse, forskaanet for den fremfarende Tids Lagkagehuse eller andre moderne uhyrligheder, saa det gamle Stræde i Ro og Fred kan hæge om sine Ejendommeligheder og byhistoriske Minder fra længst forsvundne Tider."
(citat: "Sanct Giertruds Stræde" af O. C. Nielsen, 1933)

"Strædet er i dag bevaret som en af byens smalleste gader. Flere huse står endnu siden 1730erne, andre blev skadet under bombardementet. Mens østsidens huse udgør et usædvanligt helstøbt gadebillede, er vestsiden mere flosset"
(citat: "København før og nu - og aldrig : Bind 4, Nord for Strøget")

Fra brændevinsbrænderi til bordel

Efter at Kultorvet var etableret og husene i Sankt Gertruds Stræde genopbygget efter branden i 1728, anlagde portner Jacobsen et brændevinsbrænderi i baghuset til Sankt Gertruds Stræde 4.

I 1739 købte brændevinsbrænder og rodemester Peder Andersen ejendommen. Peders død i 1745 og enken giftede sig med Niels J. Høgel der forsatte brændevinsproduktionen.

Englændernes bombardement af København lagde bygningerne i ruin. Den daværende ejer Christian Nørlunds havde ikke råd til at genopbygge husene. En Peder Møller ejede for en kort periode grunden, inden den i 1811 blev købt af farvemester Johan Wilhelm Grundtvig. Grundtvig opfører det nuværende forhus til et bomuldsspinderi.

Johan Wilhelm Grundtvig gik konkurs i 1822. Det var ingen interesserede køber og først fire år senere lykkedes det Brandkassen, at få afsat huset til Rasmus Madsen. Han opførte et nyt baghus og indrettede forhuset til beboelse i 1834.

I 1840 overdrages ejendommen til Rasmus Rasmussen. Stueetagen samt 1. og 2. sal blev indrettet til bordel. I kælderen kom der et værtshus. Baghuset og de resterende lejligheder blev udlejet til fattigfolk.

Bordellet blev solgt til værtshusholder Peter Mogensen i 1847. Han døde kort efter overtagelsen og enken solgte bordellet videre til Martine Olivia Dorthea Nielsen. Hun var som 19-årig kommet i sædelighedspolitiets søgelys. Da Martine Olivia blev bordelværtinde, var hun 24 år gammel. Hun døde i 1856, kun 31 år gammel.

Med skiftende ejere fortsatte bordelvirksomheden. I en periode stod Maren Marie Søderberg for den daglige drift. På grund af sit røde hår blev hun kaldt Røde Marie af de andre piger - kunderne kendte hende som "Sluepik".

Efter af den offentlige prostitution blev afskaffet 1906 fortsatte bordellet - blot mindre åbenlyst. I 1938 købte Frederik Guldberg huset. Han indrettede kontorer i stueetagen. Dermed sluttede historien om bordelvirksomhed i Sankt Gertruds Stræde 4.

Sankt Gertruds Stræde før og nu