
Søhelte på vilde veje: Da Tordenskjold stjal svenskernes skibe
Hør afsnittet Da Tordenskjold stjal svenskernes skibe
To nye Tordenskjoldhistorier er blevet offentliggjort i serien "Søhelte på vilde Veje". Henholdsvis ” Da Tordenskjold løb tør for krudt” i november, og ”Da Tordenskjold stjal svenskernes skibe” i december.
Levede kun i 30 år
"Jeg har rent faktisk flere historier om Tordenskjold i ærmet", siger redaktør Claus Vittus, der står for podcastserien, som foreløbig består af 7 afsnit.
"Der findes mange myter og historier om Tordenskjold, og det kan man også se i antallet af bøger, der er skrevet om ham. Også selvom han kun levede i 30 år."
Podcastredaktør Claus Vittus fandt på at fortælle søheltehistorier, fordi han havde arvet to meget gamle bøger om søhelte – en om Tordenskjold og en om alle de andre.
"Jeg læste selv historierne som barn. Ligesom min far havde læst dem, da han var barn i 30erne. Da jeg genlæste dem blev jeg inspireret af det gamle sprog og de vilde historier med drama, søslag og helte-gerninger.I podcastene genfortæller jeg dem i moderne dansk med et udførligt lyd-design af tegneserie-lyde."
Hør afsnittet Da Tordenskjold løb tør for krudt her
Flere søhelte i kø
Podcastserien blev lanceret i august 2021 med historier om Niels Juel, Peder Skram, Peter Willemoes og Olfert Fischer. Der er masser af andre søhelte-historier, der står i kø til at blive fortalt i 2022 bl.a. Cort Adeler, Jakob Dannefærd og Herluf Trolle.
I podcastserien ”Søhelte på vilde Veje” præsenterer Københavns Biblioteker til de yngste skolebørn, men voksne opfordres til at lytte det sammen med deres børn eller børnebørn.
Hvert afsnit fortæller med udgangspunkt i en enkel episode i søheltens liv. Historien er ofte en blanding af myter og historiske facts.
Hør første afsnit om den uvorne Tordenskjold
Musik: Epidemic Sound
En del af serien Søhelte på vilde veje
I podcastserien ”Søhelte på vilde Veje” præsenterer Københavns Biblioteker historier med drama, søslag og helte-gerninger for de yngste skolebørn.
Hvert afsnit tager udgangspunkt i de københavnske gader som er opkaldt efter de danske søhelte.
Podcastene er korte fortællinger med udgangspunkt i den litteratur der er skrevet om søheltene (både for voksne og for børn) og med en mundret omskrivning og et udførligt lyd-design af tegneserie-lyde.
Find alle afsnit af Søhelte på vilde veje her.
Podcastserien er tilrettelagt af Claus Vittus.
- Abonner på podcasten i iTunes/Apple Podcast
- Abonner på podcasten i Podbean
- Abonner på podcasten i Spotify
- Abonner på Deezer
- Eller skriv Søhelte på vilde veje i din podcast app