Fra 7 Eleven til D'Angleterre
Strøget i dag er domineret af butikskæder og internationale brands som Bianco, Zara og Gucci. Fra Rådhuspladsen starter det med de to amerikanske kæder 7 Eleven og Burger King.
Af Sune Hundebøll
Tonen er slået an. Vi er i Frederiksberggade som blev anlagt efter branden i 1728. Inden da gik trafikken fra Vesterport til Gammeltorv ad Vestergade.
I Frederiksberggade finder du også Randers Handsker, der har lavet handsker siden 1811. Handskebutikken på Strøget åbnede i 1959.
På Gammeltorv/Nytorv falder to ting i øjnene. Caritasbrønden fra 1608 og aviskiosken fra 1913. Kiosken er tegnet af Martin Jensen. Den er med i "Olsen-bandens sidste bedrifter" (1974).
På hjørnet af Gammeltorv/Nygade fandt du tidligere restaurant Shanghai, der i mere end et halvt århundrede serverede kinesiske retter. Nu kan du i stedet købe pizza hos Frankies. Restauranten ligger ovenpå House of Amber og indgang er fra Nygade.
Nygade blev anlagt i 1685. Inden da måtte københavnerne ad Skovboderne (Skovbogade) og Skindergade for at kommer fra Vimmelskaftet til Gammeltorv.
Hvis du ikke forlader Strøget for enden af Nygade, for at stille dig i kø til en kage hos La Glace i Skoubogade, fortsætter Strøget som Vimmelskaftet. Her passere du Louises Hus, Vimmelskaftet 38. Her åbnede Louise Rasmussen en modehandel den 22. november 1844. Det var før hun blev gift med kong Frederik VII til venstre hånd og blev Grevinde Danner.
Vimmelskaftet bliver til Amagertorv. Noget af det først du kommer forbi er Helligåndskirken og Helligåndshuset. Sidstnævnte er en rest af Helligåndsklosteret og en af få bygninger i København, som har overlevet fra middelalderen til i dag. I huset er der skiftende kunstudstillinger og er du heldig, kan det være der er bogmarked.
Længere oppe ad Amagertorv passere du det berygtede Storkespringvandet. Kendt fra Cæsars sang af samme navn:
"Ali bali, ali bali bi
luk nu dine øjne i.
Vi går aldrig mere forbi
det store stygge Storkespringvand"
(citat: Cæsar aka Bjarne Bøgesø Rasmussen)
Balladen, der gjorde springvandet berygtet, drejede sig om en flok gadesangere og gademalere der ville have lov at være i fred for politiet. I august 1965 demonstrerede de for ytringsfrihed. (se Larmen på Strøget)
Den sidste del er vel den fineste del af Strøget, men Østergade har ikke altid været mondæn eller en hovedfærdselsåre. I det ældre København, kom det meste at trafikken fra nord ind til København via Nørreport og derfra ad Købmagergade mod standen og havnen, eller videre ad Vimmelskaftet mod Gammeltorv.
I 1771 blev gadens brolægning forbedret og de handlende begyndte at dukke op i Østergade. "Butikker i nutidig forstand fandtes der ikke før et stykke op i 1800-tallet. De handlende opslog kramboder foran husene. Her stod købmændene med eventuelle krambodssvende og købslog med kunderne". (citat: København før og nu - og aldrig, bd. 3)
Efter at Østerport var revet ned og Kogenes Nytorv blev anlagt, blev Østergade efterhånden mondæn.
Ud over boutiquer kan du i denne ende af Strøget finde Illum og populærmuseet Guinness World of Records.
Strøget slutter med alkoholpusheren Private Selection, en kiosk og souvenirs butik samt hjørnet af d’Angleterre med Maison d’Angleterre. Hos d’Angleterre kan du kan indtage en søndagsbrunch for 750,- kr. Så håber jeg at baconen er god!
Før og nu fotos
Frederiksberggade
Gammeltorvs/Nytorv Apotek
Nytorv
Amagertorv
Højbrohus er tegnet af arkitekt Richard Bergmann. "Naturligvis vakte det opsigt i det lille København, da den store ejendom Højbrohus rejste sig som afløser at det tidligere nyklassiske hus. Mange anså det for en vandalisme, og beklagede, at så stor en forretningsbygning skulle mases ind netop på dette sted." (citat: København før og nu - og aldrig, bd. 3)