Knabrostræde

Navnet er Knabrostræde. Gadeforløbet kan spores tilbage til middelalderen. Den kaldets "Det lille stræde, hvor man går ned til Knus Skrivers gård" i 1496. Senere blev gadenavnet noget kortere.

I 1547 hed gaden Knagerøgstræde, senere stavet Knækrygstræde. Det kan være en "bramfri hentydning til den stilling, man indtog, når man var på besøg på byens offentlige nødtørftsanstalt Vestre Mag, der lå på pæle i stranden for enden af gaden". (citat: Københavnske gadenavnes historie, 1979)

Dengang vi skrev breve til hinanden på papir, påstås det, et en del breve til beboerne i Knabrostræde bar påskriften Knaphulstræde.

"Den ældste Del af Knabrostræde er Strækningen mellem Brolæggerstræde og Kompagnistræde, og det var til i 1496, og havde den Gang det ufuldkomne Navn "thet lille strede, som man gaar nether till Knud Schrifuers gord", men lidt efter lidt udviklede Strædet sig i sydlig Retning ved Opfyldninger i Stranden, og i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede ses Strædet at være ført ned til, hvor Snare Gade nu er."
(citat: Knabrostræde af O. C. Nielsen, 1923)

Ved bybranden i 1728 nedbrændte hele Knabrostræde samt det omlæggende kvarter. Efter branden blev kvarteret omkring Knabrostræde forandret og strædet blev forlænget op til Vimmelskaftet, ligesom gaden blev udvidet på vestsiden.

Det gik hårdt ud over Knabrostræde da byen brændte igen i 1795, hvor størstedelen af gaden blev offer for ildens hærgen.

Ned gennem gaden

Knabrostræde 3

"Facaden er grundmuret og i ti fag og tre etager over en høj kælder og med udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset op til et bånd, der sidder over kældervinduerne. Herover er facaden pudset i kvadre. Over stueetagens vinduer sidder en kordongesims og mod taget en hovedgesims med sparrehoveder. Taget er et rødt teglhængt heltag. Heri sidder seks kviste og fire skorstene. I det ene midterfag er en rundbuet portgennemkørsel."
(citat: Kulturarv.dk: Knabrostræde 3)

Knabrostræde 5

"Knabrostræde 5 har et grundmuret forhus på syv fag og fire etager samt en tagetage. Der er hoveddør i det midterste fag og indgang til erhvervslejemål i de to yderfag. Underfacaden er pudset og sandfarvet, hvorover facaden er filtset og lys grå. Facaden er kendetegnet ved kordongesims, mæanderbort under anden sal samt en profileret hovedgesims. Bygningens vinduer er traditionelle korspostvinduer med undtagelse af stueetagens, hvor der er nyere, helrudede butiksvinduer."
(citat: Kulturarv.dk: Knabrostræde 5)

Knabrostræde 9 / Brolæggerstræde 7

Brygger J. C. Jacobsens barndomshjem. Mindetavle på hjørnet berettet, at her fødtes J. C. Jacobsen 2. september 1811.
Senere flyttede J. C. Jacobsen ind i Brolæggerstræde 5 [link til mindetavle], hvor han foretog de første forsøg med undergæret øl og grundlagde bryggeriet Carlsberg.
Ejendommen er opført i 1800 efter branden i 1795.

"Hjørnebygningen indgår som en del af husrækken i Knabrostræde og Brolæggerstræde. Huset er grundmuret. Facaden er i syv fag mod Knabrostræde, har et skråt hjørnefag og fire fag mod Brolæggerstræde. Bygningen er i fire etager over kælderen. Facaden er pudset og gråmalet i stueetagen og hvidmalet herover. Facadens udsmykning er hvidtet. Taget er et rødt, teglhængt heltag med to kviste med buet tag mod Knabrostræde."
(citat: Kulturarv.dk: Knabrostræde 9)

Knabrostræde 11-13

Oprindeligt en del af den jacobsenske bryggergård i Brolæggerstræde.

"Bryggergården er beliggende i Snarens Kvarter, hvor den udgør en samlet bebyggelse omkring et sluttet gårdrum med facader mod Brolæggerstræde og Knabrostræde. Ejendommen består af forhus mod Brolæggerstræde med sidehus, en bryggeribygning i gårdens østlige hjørne samt forhuse mod Knabrostræde med sidehus."
(citat: Kulturarv.dk: Brolæggerstræde 5 / Knabrostræde 11-13)

Knabrostræde 15

"Ejendommen er beliggende i Knabrostræde i København, hvor forhuset udgør et integreret led i gadens østlige husrække. Forhuset er grundmuret i seks fag, hvoraf de to yderfag er bredere. Forhuset er i fire etager og har en udnyttet tagetage. Facaden er glatpudset, og over stueetagen er en profileret kordongesims, mens der øverst er en profileret hovedgesims. Underfacaden er grå, overfacaden er lyseblå, mens gesimserne er hvide. I det tredje fag fra nord er en dørniche, og heri er en ældre, tofløjet og mørkegrøn fyldingsdør, og over denne er et tredelt overvindue i en profileret indfatning."
(citat: Kulturarv.dk: Knabrostræde 15)

Knabrostræde / Brolæggerstræde

På hjørnet af Knabrostræde og Brolæggerstræde ligger Cafe Sorgenfri og Restaurant Kronborg. Begge steder tilbyder en menuen med klassisk dansk mad.

Hvornår der begyndte at være restaurant på adressen er lidt usikkert, men i 1882 får fru Botild Marie Hansen tilladelse som værtshusholder på stedet. Interiøret har ikke ændret sig nævneværdigt siden. Fru Valborg Andersen, overtog cafeen i 1962, og det var hende der udviklede Café Sorgenfris legendariske spisekort, som har gjordt stedet populært siden.
(citat: "De ydmyge steder" af Allan Mylius Thomsen, 1998)

Knabrostræde / Kompagnistræde

Før og nu.

Knabrostræde 19 / Kompagnistræde 19

Danmarks første comedy club, Comedy ZOO, åbnede dørene i 1993. Dengang med adresse i Boltens Gård. I 1998 flyttede ind i højneejendomme Knabrostræde/Kompagnistræde hvor der stadig grines i åbningstiden.

Bygningen er opført af arkitekt J. M. Quist i 1797-1798.

"Knabrostræde 19 og Kompagnistræde 19 består af et grundmuret fire etager højt hjørnehus med kælder, der har seks fag mod Knabrostræde, tre afrundede hjørnefag og tre fag mod Kompagnistræde. Der er rødt teglhængt heltag med to gulstens skorstenspiber i tagryggen. Mod gaden er der fem trefagskviste med lavt zinkdækket heltag, og mod gården belyses tagetagen af ovenlysvinduer. Gårdrummet er belagt med knoldebro og granitsten."
(citat: Kulturarv.dk: Knabrostræde 19 / Kompagnistræde19)

Knabrostræde 22

"Ejendommen er beliggende i Knabrostræde i midten af København, hvor forhuset udgør et integreret led i gadens sydvestlige husrække. Forhuset er grundmuret i seks fag. Det er i tre etager med kælder samt en udnyttet tagetage, og mod gaden er en gavlkvist over tre fag. Til gårdsiden er forhuset i fire etager. Facaden er pudset i kvadre og malet lysegrå. Øverst er en profileret hovedgesims, ligesom gavlkvisten har profilerede indfatninger. Under gavlkvisten er en smallere hovedgesims. Forhuset bærer et skifertag, og ved rygningen er en skorsten."
(citat: Kulturarv.dk: Knabrostræde 22)

Knabrostræde 24

Her boede det offentlige fruentimmer Laura Nannestad. Blandt hendes kunder var kulturminister Jacob Scavenius (1838-1915). Et af hans besøg blev observeret af grosserer Carl Ingemann-Petersen. På et valgmøde i 1887 vakte det opstandelse da Ingemann-Petersen anklagede minister Jacob Scavenius for "at sparke moral og religion over ende (...) når han, kirkens øverste tjener, går på horehus".
Scavenius-affæren var sat i gang og selv om Jacob Scavenius i første omgang red stormen af og vandt en injuriesag mod Ingemann-Petersen, endte det med at han blev afsat som minister.
Du kan læse om affæren i Lars Andersens bog "Scavenius-affæren : en historie om privatliv, politik og moral i 1800-tallets København".

Knabrostræde 25

Opført for tømmersvend Johan Philip Petersen i 1838.

"Knabrostræde 25 består af et grundmuret fire etager højt hjørnehus over kælder. Det har otte fag mod Knabrostræde, et afskåret hjørnefag og tre fag mod Snaregade. Der er rødt teglhængt heltag, dog med mansard mod gården, med to skorstenspiber i tagryggen. Mod gaden er der fire tofagskviste med lavt zinkdækket heltag, og mod gården belyses tagetagen af mansardkviste. Gårdrummet er belagt med fliser og chaussesten."
(citat: Kulturarv.dk: Knabrostræde 25)

Knabrostræde 26

"Soli Deo Gloria", Knabrostræde 26 blev i 1970'erne erhvervet af "Komiteen for Unge Kristne". Her er blevet missioneret og drevet religiøs cafe. I dag er det "Ungdom Med Opgave" der holder til i "Soli Deo Gloria". Men det er bøn og lovsang der høres i husets lokaler, og det er stadig et stedet hvorfra der missioners. Sidste år havde Huset i Knabrostræde 50-års jubilæum.

"Knabrostræde 26 har et grundmuret forhus pudset og malet i to nuancer af rød – stueetagen i brunrosa og den resterende facade i vinrød. Det er på fire etager i tre fag, og der er frontkvist i det midterste fag. Det røde, teglhængte heltag med mansard mod gaden, og i denne er en kvist med buet tag til hver side af frontkvisten. Forhuset har sortmalet sokkel, og der er en hvidmalet, simpel hovedgesims, også omkring frontkvisten. I bygningens nordligste fag er en nyere, dobbeltfløjet fyldingsport med dertil hørende radialvindue over."
(citat: Kulturarv.dk: Soli Deo Gloria)

Knabrostræde 30

"Man vil særlig lægge Mærke til Nr. 30, Hjørnet af Nybrogade 14, dette solide og ærværdige Borgerhus, der er opført efter Bybranden 1728. (...) Ved sin Bygningsstil, Alder og Værdighed fortæller denne Ejendom om svundne Tiders Sans for god Arkitektur, og der hviler en velgørende Stilhed og Hyggelighed over dette gamle Hus, som det staar der med alle sine Ejendommeligheder og Minder, uimodtagelig og uangribelig af nye Tiders Omskiftelser og Udvikling."
(citat: Knabrostræde af O. C. Nielsen, 1923)

"Ejendommen er beliggende i Knabrostræde i København mellem Nybrogade og Magstræde. Denne omfatter en grundmuret hjørnebygning i tolv fag mod Knabrostræde, fire fag mod Magstræde og fem fag mod Nybrogade. Bygningen er opført i tre etager med kælder, og mod Knabrostræde er en muret gavlkvist i tre fag med frontispice og hejsebom, mens der mod Nybrogade er en muret gavlkvist på tre fag med en frontispice og et rundt vindue. Facaden står i blank mur af røde sten."
(citat: Kulturarv.dk: Det Ferske Fiskehandler-Kompagnis Hus)