Rundetaarns første turist

I en af sine optegnelser opregner den berejste læge Holger Jacobæus (1650-1701), hvad forskellige danske lokaliteter er berømte for. København har således, ud over sin snustobak, ifølge Jacobæus især ry af sine bygningsværker, nemlig tøjhuset, havnen og så naturligvis byens "Turris Astronomica" eller "astronomiske tårn". Med andre ord Rundetaarn.

Kongelig bevågenhed

Jacobæus er ikke den eneste, der har sat Rundetaarn højt blandt Københavns attraktioner. Også den anerkendte franske astronom Jean Picard (1620-1682) vidste præcis, hvad han gik efter, da han ankom til byen i august 1671. "Under mit ophold i København gjaldt min første nysgerrighed at se det tårn, som kong Christian IV havde ladet bygge", som han skriver i en beretning om besøget.

Beretningen blev udgivet ni år senere og er muligvis den første beskrivelse af et turistbesøg i Rundetaarn. Nogen helt almindelig turist var monsieur Picard dog ikke. Hans skildring er således udgivet på det kongelige forlag i Paris, og det var også med bevågenhed fra selveste Solkongen, Ludvig XIV (1638-1715), at han besøgte København.

Europæisk kulturhovedstad

Paris var dengang det absolutte midtpunkt for kultur og videnskab i Europa, og begge dele blomstrede under den mægtige monark, der kunne bruge denne blomstring til at kaste glans over både Frankrig, monarkiet og sig selv, hvilket dybest set var det samme.

Når nu Paris var europæisk kulturhovedstad, lå det ligefor, at byen også skulle være det geografiske centrum for astronomiske observationer, der var mere nøjagtige end de hidtil eksisterende, ja, ligefrem for en ”genopbygning af astronomien”, som Picard skrev i 1669. Få år før hans rejse nordpå var der blevet oprettet et nyt observatorium i Paris, og tanken var nu, at den såkaldte parisermeridian, altså længdegraden gennem Paris, skulle være udgangspunktet for både astronomi og korttegning, som Picard også befattede sig med.

Det Kongelige Videnskabernes Akademi, som var blevet oprettet i Paris året før observatoriet, ville dog gerne kunne sammenligne sine resultater med de gode observationer, der allerede fandtes rundt om i verden, blandt andet de særdeles præcise resultater, som astronomen Tycho Brahe (1546-1601) var nået frem til på den lille ø Hven i Øresund. Problemet var blot, at man ikke kendte Hvens nøjagtige beliggenhed i forhold til Paris. Det var for at finde den, at Jean Picard rejste til Danmark.

Lyssignaler fra Rundetaarn

Da Picard nåede frem, fandt han ud af, at Hven, som han forventningsfuld kunne øjne fra Rundetaarns platform, siden Tycho Brahes dage var blevet svensk som følge af den seneste dansk-svenske krig. Han måtte derfor vente et par uger på svensk tilladelse til at betræde den lille ø, men da han fik den, sejlede han dertil, blandt andet i selskab med "en ung dansker ved navn Ole Rømer", som Picard priste for hans "sjældne geni og hans ånd".

Da det kom til stykket, brød Picard sig imidlertid ikke meget om Hven, hvor han ligefrem fik symptomer på noget, der mindede om skørbug. Han rejste derfor tilbage til København, hvor han fik lov til at benytte Rundetaarn som base for sit fortsatte arbejde. Først havde han dog udregnet den nøjagtige afstand fra Hven til Rundetaarn, blandt andet ved hjælp af lyssignaler i form af ild, der på bestemte tidspunkter blev tændt på tårnets top og observeret fra Hven.

Tycho Brahes manuskript

I København kom Picard til hægterne igen, ikke mindst på grund af de mange ture ”opad Bakke” i Rundetaarns Sneglegang, og i maj 1672 rejste han tilbage til Paris. Med sig havde han blandt andet Tycho Brahes originale observationer, som man forgæves havde arbejdet på at udgive i Danmark, men som Picard nu ville prøve lykken med i Frankrig.

Picard betragter det selv som "en af de vigtigste frugter af min rejse", at han kunne hjembringe den berømte astronoms optegnelser. Men det er skam også værd at nævne, at også den dygtige unge Ole Rømer (1644-1710) ledsagede ham til Frankrig, hvor han blev optaget i Videnskabernes Akademi og bosatte sig i det parisiske observatorium i en lejlighed, som han delte med den noget ældre Picard.

Tycho Brahes egenhændige manuskript skulle blive i Paris de næste 35 år, mens Rømer rejste tilbage til Danmark efter kun ni. Til gengæld spildte han ikke tiden, men opdagede under sin udlændighed både lysets tøven, konstruerede fontæner til Solkongen i Versailles og underviste den franske kronprins i matematik og astronomi.

Meget turist har han næppe haft tid til at være, men det havde så andre danskere. For eksempel Holger Jacobæus, der besøgte Paris i 1675-76 og om Rømers bopæl observatoriet noterede i sin dagbog, at det "ligner det ronde torn i Kiøbenhafn".