Teglgårdstræde
Teglgårdstræde strækker sig fra Nørre Voldgade til Sankt Peders Stræde. På den anden side af Sankt Peders Stræde fortsætter gaden som Larsbjørnsstræde.
Af Sune Hundebøll
Gaden har navn efter et teglværk der for længe siden lå ved Nørrevold. Teglværket lå på en grund i det østlige hjørne af den nuværende gade.
I 1600-tallet var gaderne i den vestlige del af København "kun lidet bebygget ud mod Volden, hvor der langs hele Strækningen i det væsentlige laa Haver, og Husene bestod endnu for største Delen af Vaaninger."
(citat: Teglgaardsstræde af O. C. Nielsen, 1934)
Engang var der en hestemølle i nummer 3. Den begrænsede vandkraft i København gjorde, at man måtte bruge hestemøller. Dem var der en dal af rundt om i byen, i 1682 var der 86 hestemøller i København.
Flere steder i Teglgårdstræde har der været brændevinsbrænderier. Det ses stadig på facaden på nummer 4 og 11 hvor gamle indmurede skilte symboliserer brændevinsbrænderi.
I nummer 11 begyndte brændevinsbrænderi sin virksomhed i 1756. Stedet kaldes i gamle dage "Kronen" eller "Den forgyldte Krone".
Under branden i 1728 nedbændte Teglgårdsstrædes små, skørbelige huse. De nye ejendomme som blev bygget var større og mere solide. Men de stod kun til branden i 1795, hvor gaden igen blev lagt i ruin. Det eneste hus der overlevede branden i 1795 var nummer 14, der stadig står - dog i ændret og forhøjet skikkelse.
Efter branden i 1728 blev gaden udvidet til begge sider og rykket hen lige ud for Larsbjørnsstræde.
"Om Teglgaardsstræde kan det sluttelig siges, at den hører til de Gader i den gamle Bydel, som kun i forsvindende Grad er bleven berørt af den nye Tids Reformer og Indfald, og bortset fra Asfalteringen paa Kiørebanen og brede Fliser paa Fortovene, samt de faa nødvendige Forbedringer inden- og udendørs, har Strædet i det store og hele bevaret Præget af en gammel Gade..."
(citat: Teglgaardsstræde af O. C. Nielsen, 1934)
"Beværtningerne ligger tæt, og gaden er en af de sidste i den indre by, hvor prostitutionen drives på gammeldags vis ved tilkaldelse af kunderne fra vinduerne. I vore dage er det desuden et af punk-kulturens tilholdssteder"
(citat: København før og nu - og aldrig : Bind 4, Nord for Strøget, 1988)
Gangstere i gaden
16. september 1943 trængte 3 maskerede mænd i cigarforretningen i Teglgårdsstræde 11.
Cigarhandler Knud Andersen blev bundet til en stol, fik et stykke klæde i munden. Cigarhandlerne blev desuden dækket til med et tæppe.
To unge mennesker der opholdt sig i et baglokale blev tvunget ind på et wc og låst inde. Røverne plyndrede derefter butikken for tobaksvarer og 400 kr.
Der gik ikke mange dage inden røverbanden var arresteret og i oktober 1943 blev de dømt i byretten.
Hovedmanden, Erik Sørensen Lehmann, begrundede forbrydelsen med at han var sur over at cigarhandleren havde nægtet at sælge til ham. Han fik otte år fængsel. De to medvirkende røvere fik syv og seks års fængsel. Desuden fik to hælere henholdsvis 4 måneders og 80 dages fængselsstraf.
Et modbydeligt mord
Der var karneval i byen den junidag i 1990 hvor en ung pige blev dræbt i en kælder i en baggård i Teglgårdsstræde.
Først et halvt døgn efter mordet blev liget af gymnasieelev Stine Geisler fundet i kældrene under restaurant Teglkroen, Teglgårdsstræde 15. Hendes hænder var bundet bag ryggen med en ledning, der var stoppet to klude ind i hendes mund og på armen, havde moderne ridset et mærke.
På trods af knap 3.000 afhøringer og et ihærdigt efterforskningsarbejde har politiet aldrig fundet morderen.
Før & nu
