Om Østerbro Bibliotek

Østerbro Bibliotek er lokalbibliotek for indre Østerbro. Det er et indbydende og travlt hovedstadsbibliotek, hvor du kan få hjælp til at finde det, der lige interesserer dig, blandt vores mange spændende materialer.

Det kan være, du bliver inspireret til ny læsning - eller måske har du bare lyst til at hygge dig med en kop kaffe fra automaten og læse i vores tidsskrifter og aviser. Du kan også benytte dig af vores mange studiepladser langs vinduerne.

Du er altid velkommen på Østerbro Bibliotek, hvor personalet står parat til at hjælpe dig.  

Østerbro Bibliotek åbnede i 1885 og er et af Københavns Kommunes ældste og største biblioteker. 

Østerbro bibliotek på Facebook

På Facebook formidler Østerbro Bibliotekerne boganbefalinger, oplyser om arrangementer, og så kan du finde tilbud fra hele Københavns biblioteker. Du kan finde os på Facebook her. 

Med venlig hilsen
Østerbro Bibliotek