Tilbud til skoler

Biblioteksorientering og læseinspiration til alle elever; Hvad kan eleverne bruge biblioteket til? Og hvordan?

Trænger jeres klasse til at komme lidt ud? Og måske få ny læseinspiration? Bibliotekerne på Østerbro (Østerbro og Øbro Jagtvej Bibliotek) tilbyder biblioteksorienteringer, hvor klasse kan komme på besøg og få mere at vide om hvordan man bruger biblioteket samt få lov at snuse til alle vores gode bøger og udstillinger. Og selvfølgelig låne bøger med hjem.

Er eleverne ikke indmeldt i forvejen, kan forældrene meget nemt oprette dem via hjemmesiden: Sådan opretter du dit barn som bruger

Der vil være forskel på, hvordan sådan et besøg forløber, alt efter hvilket klassetrin, der kommer på besøg, da vi naturligvis tilpasser besøget til de enkelte klassetrin og eleverne.

I er altid velkomne til at kontakte os for at høre mere og lave en aftale. Skriv til kontaktperson for skolerne, børnebibliotekar Regitze på tr7x@kk.dk

Andre tilbud:

Sommerbogen - Individuel læsning i sommerferien

Nogle børn mister lidt af deres læsefærdighed i løbet af sommerferien. For at sætte gang i læsningen mens der er ferie, er Københavns Børnebiblioteker med i den landsdækkende læsekampagne "Sommerbogen".

Læs mere om "Sommerbogen" 

Børnelitteraturfestivalen "Vi elsker bøger"

Hvert forår holder Københavns børnebiblioteker en børnelitterær festival "Vi elsker bøger". I løbet af festivalugen vil der være aktiviteter man kan tilmelde sig som skole, men også for børnene individuelt eller sammen med deres familier.

Læs mere om Vi elsker bøger